Grusbakken 1, Veddinge Bk, 4550 Asnæs
5 minutter ned, 10 minutter op. Ih altså, de bakker...

Specifikationer
Fritidsbolig
- Pris:4.295.000 DKK
- Ejerudgift: 3.847 DKK
- Boligareal:118 m2
- Grundareal:2.730 m2
- Værelser:5
- Bygget/ombygget:1967/2025
- Tjek boliglån
5 minutter ned, 10 minutter op. Ih altså, de bakker...
Det kuperede landskab i Veddinge Bakker findes ikke andre steder i Danmark. Det får selvfølgelig mange til at oveveje et sommerhus netop her. Helt oppe i bakkerne er lyset i hav og himmel så usædvanligt, at det kan være svært at vide, hvad der er op og ned. Farven blå har så mange nuancer, at det gennem tiden har fået mange kunstnere til at tage til Odsherred for at forevige vandet og himlens særlige glød. Udsigten er et kapitel helt for sig. Her er der udsigt over Sejerøbugen så stor som armene kan brede sig, her går solen ned i Kattegat. Hver dag, hele året, altid. Vi bukker og nejer og letter på hatten.
På Grusbakken står et lækkert sommerhus bygget i 1967, men renoveret og tilbygget her i 2025 til 118 m2. Alle værelser har dobbeltdør ud til den sydvendte terrasse. Huset står højt i bakkerne, og det betyder alt for udsigten. Heroppe kan man se vand så langt, som et øje kan se. Med det lange kig ud i Sejrøbugten og Kattegat får man utilsløret en oplevelse af, hvor smuk en maritim natur, vi har i Danmark. Små 10.000 kilometer kyststrækning har vi. Og sommerhuset i nummer 1 er et af de mest privilegerede kystsommerhuse. Vandet fylder meget. Hele herligheden ligger helt rigtig på grunden med sol på terrasserne hele dagen. Grunden er på 2.730 m2. Turen ned til en af de bedste strande på Sjælland tager 5 minutter og 10 minutter hjem.
Der er omkring 200 sommerhuse i Veddinge Bakker. Her er natur, klipklapper og Sjællands bedste sandstrande. Lycrabrumbasserne kører op og ned ad bakkerne. Det gjorde Tour de France også, da den også kom forbi for nogle år siden. Bakkerne er vores kulturhistorie med gårdbutikker, Tir Bakery, lokale vine, boder, stenalderdysser, bronzealderens gravhøje, slotte og borge. Tidens rockstjerner, køkkencheferne for de bedste restauranter i København, kommer til Odsherred for at fylde køleskabet op. Istidslandskabet i Odsherred er et enestående i Danmark. Derfor har UNESCO anerkendt Veddinge Bakker som et bevaringsværdigt område. Bare en time fra København.

















Kontaktperson

Mathias Norman Knudsen
Indehaver
Ejendomsmægler MDE
mathias@eltoftnielsen.dk
25 74 22 02