Grønningen 9, 2. tv., 1270 København K
Der bliver kysset og slikket solskin på Kastellet...
Specifikationer
Lejlighed
- Pris:8.350.000 DKK
- Ejerudgift: 7.302 DKK
- Boligareal:113 m2
- Værelser:4
- Byggeår:1939
- Tjek boliglån
Der bliver kysset og slikket solskin på Kastellet...
Grønningen er en af de dyre adresser i Matador. Pyha, at lande her med sin lille brik, det koster høj husleje. Og det er til at forstå, for Grønningen er formentlig nok den mest eksklusive adresse i København. Med sø og ænder og alt det grønne i Churchillparken, og med Kastellet på den anden side af gaden, står ejendommen Grønningen 7-9 på hjørnet til Hammerensgade som den sidst byggede ejendom i gaden. Fredet er den inde og ude, meget lille ejendomsskat. Champagnehuset bliver ejendommen kaldt, og hvorfor nu det? Fordi de runde vinduer op til de 41 lejligheder bobler lystigt som boblerne i et glas champagne. Ejendommen er i dag en af de mest ikoniske ejendomme i København.
Champagnehuset er bygget i 1939 i den danske version af funkis. Lejligheden oppe på 2. sal er 113 m2, og som en af de få lejligheder i City går elevatoren lige til døren. Ja, kald på den fra en knap i lejlighedens entré. Her er dørtelefon og tænk, skab ud til trappeopgangen til mælk fra mælkemanden. Sådan var det i 1930erne, i dag en fredet nostalgi. Her er 2 balkoner, den ene med udsigt til Churchillparken, den anden til gården. Alt er velholdt, alt er lige til at flytte ind i. Parken og Kastellet er det grønneste fristed, hvor københavnerne flanerer, ja, her bliver der kysset og slikket solskin på grusstiernes bænke.
Fra Grønningen er alt i København tæt på. De bedste restauranter og trendy butikker ligger lige om hjørnet, det samme gør kulturen med gallerierne, Det Kongelige Teater og Skuespilhuset. Andre af byens grønne væresteder som Sankt Annæ Plads og Kongens Have er få minutter væk, det samme er Nyhavn og Kongens Nytorv. Og Esplanaden, Nyboder, suk, Esplanaden og Nyboder. Fornemt er det hele, for sådan var den finere kultur i Kongens København, hvor Gothersgade i øvrigt byttede navn med Store Kongensgade. Med Marmorkirken og den nye Metronedgang med bilfri passage til Frederiksgade bliver beliggenheden i dag ikke meget bedre i Indre By. Derfor dyr at lande på i Matador.
Teamet
Kontaktperson
Nicki Pettersson
Ejendomsmægler MDE
nicki@eltoftnielsen.dk
60 20 66 66
Sagsbehandler
Rikke Jacobsen
Trainee
rikke@eltoftnielsen.dk
88 77 21 00