Goldschmidtsvej 22, 2000 Frederiksberg
Art deco, store armbevægelser og løvebrøl i det fjerne
Art deco, store armbevægelser og løvebrøl i det fjerne
Det er svært at forestille sig i dag, men for bare 160 år siden var store dele af Frederiksberg marker, haver og åbent land. København sluttede ved voldene, Vesterport stod stadig som byens grænse, og turen mod Frederiksberg gik bogstaveligt talt ud på landet.Så faldt portene. Byen voksede, Vesterbrogade blev hovedåren mod vest, og Frederiksberg begyndte langsomt at blive det Frederiksberg, vi kender i dag.Og i 1936 blev huset på Goldschmidtsvej 22 bygget.
Man må gerne fare lidt vild
422 m² bolig. Dertil 187 m² underetage.
Det er ikke et hus, man vokser ud af lige med det samme. Arkitekturen er præget af art deco-periodens forkærlighed for rene linjer, proportioner og elegance. Ikke pynt for pyntens skyld, men et hus med karakter og en helt særlig ro i sit udtryk. Indenfor er pladsen næsten overdådig. Her er rum til familien, gæsterne, hjemmearbejdet, teenagerne, middage, fødselsdage og alt det andet, et stort familieliv fører med sig. De første dage kan en plantegning muligvis være en fordel. Huset blev gennemgribende renoveret i 2015 med blandt andet køkken, badeværelser, gulvvarme samt nye el- og vandinstallationer. Det historiske udtryk er bevaret, mens funktionaliteten er ført ind i nutiden. Grunden er på 1.165 m² og vender mod vest. En have, der passer sig selv – og på sig selv. Haven er gammel, grøn og etableret med store træer og beplantning, der skærmer huset fra omverdenen. Her kan man opholde sig ganske ugeneret. De nærmeste nysgerrige naboer er fuglene. Og måske en forbipasserende sky.
Frederiksberg gør tingene på sin egen måde
Fra Goldschmidtsvej er hverdagen nem. Skoler og institutioner ligger tæt på, S-toget er lige om hjørnet, og ved KB Hallen er der både fodbold, tennis og idrætsliv. Peter Bangs Vej byder på caféer, bagerier og butikker, mens Frederiksberg Have og Søndermarken ligger inden for kort gåafstand. Og så er der alt det andet. Slottet. Alléerne. Restauranterne. Caféerne. Museerne. Teatrene. De gamle haver. Tennisbanerne. Og selvfølgelig Zoologisk Have, hvor man på en stille dag næsten kan bilde sig ind, at løvebrølet hører med til kvarterets lydbillede. Frederiksberg ligger ganske vist midt i København. Men Frederiksberg har aldrig rigtig betragtet sig selv som København. Og måske er det netop derfor, det er så attraktivt at bo her.
Kontaktperson

Nicolai Glad
Filialchef
Ejendomsmægler & Valuar MDE
glad@eltoftnielsen.dk
20 45 16 79