Gammel Strandvej 1B, 2990 Nivå
322 års historie med glæder, tristesse og vilde forandringer …
8. nov, 2026 12:00 - 12:30
Specifikationer
Villa
- Pris:7.795.000 DKK
- Ejerudgift: 4.729 DKK
- Boligareal:170 m2
- Grundareal:674 m2
- Værelser:4
- Carport:19 m2
- Bygget/ombygget:1870/2001
- Energimærke:C
322 års historie med glæder, tristesse og vilde forandringer …
Ud af København mod nord langs Strandvejen, forbi kystbyerne Hellerup, Skovshoved, Tårbæk, Vedbæk, Rungsted, Mikkelborg og så til venstre ad Gammel Strandvej. Ja, her ligger noget af den smukkeste, fredede natur og kulturhistorie bare en halv time med kystbanen til Østerbro.
Heste på fold gumler græs, her er gravhøj, polobane og rododendronpark. Landsbyen Nivå har ikke travlt, det har Nivågårds Malerisamling til gengæld, og Antons café er også berømt. Det er slet ikke til at forstå, at vi er i det gamle industriområde med tidligere teglværker, som brændte leret fra jorden til mursten og tegl til tusindvis af ejendomme i København. Industrien er for længst væk, men søerne er her, de pittoreske, lerudgravede søer, som gør Nivåbugten og Strandparken til nok den største succeshistorie, en industri kan efterlade.
Det fine, fine hus på Gammel Strandvej 1B er fra 1704. Ja, fra da Danmark var et gammeldags, enevældigt bondesamfund, altså før det blev til et mere moderne samfund med tanker om frihed, oplysning og kunst. Huset har tidligere været kirke, skole og senest kro, før det i 2001 blev bygget om til bolig. Her er 170 m2 plus anneks. Og tænk, her 322 år efter, med al sin historie, med alt hvad det har set af glæder, tristesse og vilde forandringer, står det hele mere charmerende end nogensinde. Alt er lige til at flytte ind i. Grunden er på overkommelige 674 private m2, masser af sol, ikke meget havearbejde her. Selv tak.
Nivå Strandpark har sin egen naturhavn med et aktivt sejlermiljø og restaurant. Skøn badestrand med klitter og kitesurfere og et sjældent fugleliv. Her er strandeng med drøvtyggende køer og polokampe om sommeren i kvarteret. Lave Skov ligger ikke langt herfra, indkøb og kystbane ligger også tæt på.
Kontaktperson
Patrick Hvidtfeldt Fosgrau
Ejendomsmægler MDE
patrick@eltoftnielsen.dk
31 21 18 70