Gammel Kongevej 142, 4. tv, 1850 Frederiksberg C
Åh, disse damer, disse damer...
Specifikationer
Ejerlejlighed
- Pris:10.995.000 DKK
- Ejerudgift: 6.176 DKK
- Boligareal:146 m2
- Værelser:5
- Byggeår:1884
- Energimærke:D
Åh, disse damer, disse damer...
Et par hundrede meter før Gl. Kongevej rammer Falkoner Allé, ja, der ligger såmænd en ejendom bygget i den historicistiske periode. Neo-klassisk arkitektur fra 1888, hvor bygherre i facadeudsmykningen gik tilbage i tiden med inspiration fra antikkens Grækenland. Det kom der vovede og overdådige resultater ud af i dekorationen af facader som kvindefigurer med bare bryster støbt i cement. Det var kunstens og antikkens idealer, der leverede alibiet. Nøgne kvindekroppe havde jo længe været accepteret i kunsten, bare spørg vores egen Thorvalsen, især når de kunne forklædes som gudinder, muser eller andre ophøjede væsener. Åh, disse damer, disse damer…
Lejligheden oppe på 4. sal har en rigtig god størrelse på 146 m2. Beliggenheden er i top og det er måske en af de smukkeste stikveje på indre Frederiksberg, der får mennesker til at stoppe op og betragte den smukke arkitektur. Alt det bedste på Frederiksberg er lige om hjørnet. Gl. Kongevej var kongens vej til det smukke barokslot fra 1700-tallet på toppen af Valby Bakke. Det har set hele historien, set, hvornår haverne kom til, hvornår alléerne fik træer på fortovene og hvad morskabsteatrene betød for fællesskabet og kulturen. Gl. Kongevej 142 ligger oppe under taget med al den charme, der kommer med skråvægge og masser af lys fra tagvinduer og kviste. Nytænkning af køkken og badeværelse kan nemt tilpasses efter eget personlige præg. Gården er et særligt kapitel. Den er smuk og bag den ligger en særlig og hyggelig anlagt fælleshave af havearkitekt med flere terrasser og en frodig have. Her er stille og roligt, ligesom oppe i lejligheden.
Frederiksberg er også CBS, kort for de nydanske ord Copenhagen Business School. Lige om hjørnet brøler Løverne i Zoo højt af sult eller brunst. Frederiksberg Have er baghaven, det samme er Lorry, slottet, restauranterne, caféerne, museerne, teatrene, kirken, alléer, de smukke tennisbaner og trendy butikker. Længere nede ad Gl. Kongevej den anden vej ligger populære Værnedamsvej og Søerne, hvor voksne flanerer og kærrester holder i hånd og kysser på bænke. Her bor du på indre Frederiksberg med sin helt egen kultur og København lige uden for døren.
Kontaktperson
Philip Eltoft Nielsen
Salg & vurdering
philip@eltoftnielsen.dk
53 61 58 53