Fyrvangen 26, Nakkehoved, 3250 Gilleleje
Hus i Provence. Undskyld, i Gilleleje
Specifikationer
Villa
- Boligareal:111 m2
- Grundareal:1.264 m2
- Værelser:4
- Bygget/ombygget:1961/2013
- Energimærke:B
Hus i Provence. Undskyld, i Gilleleje
Bonjour et Bienvenue dans la belle Provence, har man lyst til sige, når man træder indenfor i huset på Fyrvangen, der kan konverteres til sommerhus. For større affære med provencalsk kultur findes næppe nord for vinmarkerne i Rhônedalen. Men vi er i Gilleleje, den absolut nordligste by på Sjælland, og ingen tvivl om, at nuværende ejere har så stor en kærlighed til Provence, at navneordet frankofil næppe dækker dybden i affæren. Alle gulvfliser er hentet fra et slot og en vinbonde i Frankrig. Køkkenet, møblerne, indretningen, de rå og upolerede vægge, alt er en inspiration fra de franske kyster ved Middelhavet. At det skulle blive sådan, er én af livets mange tilfældigheder. Beliggenheden bliver næppe meget bedre i Gilleleje. Huset ligger et par hundrede meter fra stranden og Nakkehoved Fyr, som står 30 meter over havet. Fyret markerer indsejlingen til Øresund fra Kattegat, men er også Fyrhistorisk Museum. Fra en ensom bænk på kanten af skrænten er udsigten over havet mageløs. Ikke helt tilfældigt, at det var lige her, de nuværende ejere besluttede sig for at købe huset. Det er på 111 m2, men med åbne rum og hems opleves det væsentlig større. Der er gulvvarme overalt, og med den elektriske varmepumpe og solcellerne på taget koster det ikke meget at varme op. På den 1.264 m2 store grund findes også et udhus på 10 m2. Skoler og institutioner ligger tæt på. Havnen er Gillejes omdrejningspunkt, hvor fiskerne lander friske fisk på havnekajen hver dag. Men den er også en kulturhavn med bibliotek, biograf, restaurant og arrangementer for både lokale og landliggere. De mange specialbutikker, supermarkeder, restauranter og caféer fortæller, at der er liv i Provence hele året. Désolé, Gilleleje bien sur.