Havnevej 22B, 3250 Gilleleje

Med krammeafstand til Gyldeleye Havn …

Havnevej 22B, Gilleleje - Plantegning

Specifikationer

Villa
  • Boligareal:166 m2
  • Grundareal:398 m2
  • Kælder:60 m2
  • Værelser:4
  • Bygget/ombygget:1949/1994
  • Energimærke:
    D

Med krammeafstand til Gyldeleye Havn …

Gyldeleye er en fiskerby, det kan ikke betvivles, og det har den været siden slutningen af 1400-tallet. Det
var først flere århundrede senere, at byen skiftede navn til Gilleleje. Siden er alt vokset op omkring havnen,
som i dag både er en fiskerhavn, en lystbådehavn, en kultur- og badeby så attraktiv, at omkring 7.000
menneskesjæle har valgt at bo her hele året. 
Fastbopælshuset på Havnevej ligger i krammeafstand til havnen, så ja, man skal ville det maritime miljø
med lyden af wirer mod mast, når det blæser, og man skal smile, når man slikker sig om munden for at
smage saltet og vandet i luften, når havet viser tænder. Huset er bygget i 1949 i 3 plan, og alle 226 m2
etagemeter er renoveret i 2021 til den toplækre bolig, den er i dag. Delvis gulvvarme, fjernvarme og
hajbengulve, som er sildebensparket bare større, og så er der 2 parkeringspladser. Hus og have står på
en 398 m2 stor grund med sydvendt terrasse og det hyggeligste gårdmiljø med toppede brosten.
Kattegatvandet med livreder på stranden ligger lige om hjørnet, det samme gør caféerne, restauranterne,
sejlklubben og broen til vinterbaderne. Sikken atmosfære, sikken stemning, sikken glæde det må være at
stå op til hver dag. 
Bare en lille time fra København er Gilleleje den nordligste by på Sjælland med sti til Nakkehoved Fyr den
ene vej, og Søren Kirkegaards tænkebænk den anden vej. Byen er en populær sommerhusby, og mange
lystsejlere lægger til i havnen, som også er Sjællands største erhvervshavn. Så bådværft, stejlepladsens
fiskenet og tovværk er der ikke for turisternes skyld. Fra Havnevej er der gåafstand til skoler, bibliotek,
biograf, restaurant og masser af kulturelle arrangementer for både lokale og turister. De mange
specialbutikker, supermarkeder, restauranter og caféer fortæller, at fra det tidlige Gyldeleye og hele vejen
til nutidige Gilleleje er byen stadig en by med liv hele året.

Udforsk andre boliger af samme type
Villa

Nordre Strandvej 41B, Gilleleje

Villa

Nordre Strandvej 41B, Gilleleje

Pris

10.450.000 DKK

Boligareal

161 m2

Grundareal

504 m2

Værelser

3

Østre Alle 54A, Gilleleje

Villa

Østre Alle 54A, Gilleleje

Pris

9.450.000 DKK

Boligareal

290 m2

Grundareal

1.338 m2

Værelser

10

Nejlinge Byvej 8, Helsinge

Villa

Nejlinge Byvej 8, Helsinge

Pris

6.295.000 DKK

Boligareal

193 m2

Grundareal

963 m2

Værelser

9