Frederikkevej 13, 2900 Hellerup
Et smil er på vej, sagde det ene øre til det andet...
Et smil er på vej, sagde det ene øre til det andet...
CL Ibsen var proprietær og filantrop, ja, det var ham, der kloakerede, anlagde veje og for alvor grundlagde Hellerup med strandvej og sundveje. Nogle af dem fik familien Ibsens pigenavne som Frederikkevej, Marievej og Carolinevej. Smukke, smukke veje er de stadig lige ned til vandet i Øresund med ejendomme, som er nogle af de mest attraktive i Hellerup. Men Ibsen var en mand af sin tid med skarpe skel, så med klausuler sørgede han for, at strandvejskvarteret ikke måtte bebos af arbejderklassen. Det er ikke sladder, ej heller rygter, det er en lille bid af vores fælles danmarkshistorie. Uha uha, social udelukkelse, ville vi kalde det i dag, og den går heldigvis ikke. Nok derfor der ikke er en fin statue af CL Ibsen i Hellerup.
Nemt og lydefrit
Frederikkevej 13 er en af de smukke ejendomme i Hellerup. Bygget i 1899 er den i dag renoveret til en tiptopmoderne bolig med gulvvarme i garagen og über alles under alle 355 etagemeter hvor de 143 m2 ligger i underetagen. Grunden er på 741 m2 med petanquebane og hyggelige, solrige kroge, hvor man kan sætte sig og mærke smilet, der er på vej fra det ene øre til det andet. Frederikkevej ender i den lille bugt mellem Hellerup Havn og Tuborg havn.
Bare 100 meter er der til strand og havn for enden af vejen.
Hvad hjertet har lyst til
Nogle af landets bedste skoler og gymnasier ligger i Hellerup, byen med de lækre strøgbutikker, takeaway-butikker, restauranter, caféer, havnen, stranden, skoven og badeanstalten. København er 10 minutter væk. Frederikkevej er nabo til shopping-centeret Waterfront med indkøb, wellness, restauranter og alt, hvad hjertet har lyst til i dagligdagen. Hellerup Havn ligger lige om hjørnet. Det samme gør Hellerup Strandpark, det fineste sted, hvor bænkene i den smukt anlagte staude- og rosenhave er en invitation til fred og ro. Hellerup Havn for enden af stien fra Frederikkevej har roklub med sauna, sejl- og kanoklub, og i parken har Hellerup Idræts Klub anlagt 3 tennisbaner for medlemmer.
Kontaktperson

Christina Linnet
Salgschef
Cand.merc.
linnet@eltoftnielsen.dk
24 24 74 55