Fjordvænget 17, 4581 Rørvig
Grunden ender i sivene nede i fjorden …
Specifikationer
Fritidsbolig
- Pris:6.995.000 DKK
- Ejerudgift: 4.261 DKK
- Boligareal:117 m2
- Grundareal:2.166 m2
- Værelser:5
- Byggeår:1935
Grunden ender i sivene nede i fjorden …
Tiderne skifter, ord slides eller de visner. Men ude i vandet mellem Rørvig og Hundested drysser Solen, Månen og Mælkevejen stadig lyset ned i Isefjord, og sådan har det været siden en istidsgletsjer smeltede og efterlod de midtsjællandske fjorde og et nyt land, Fjordlandet. Rørvig og Hundested er de første fjordbyer ved indsejlingen fra Kattegat til Isefjord. Hvor Rørvig er den første by i Odsherred, er Hundested den første på Nordkysten.
På den sydlige fjordkyst lige før havnen og Skansehagebugten står et sommerhus på Fjordvænget 17. Her har det stået de sidste 91 år, og her vil det stå de næste små 100 år, hvis man ellers passer på det lige så godt, som de tidligere ejere har gjort. Det er et uforskammet hyggeligt sommerhus på 117 m2, som med både alder og arkitektur falder helt naturligt ind i sine maritime omgivelser. Grunden er på 2.166 m2 og ender i sivene nede i fjorden. Ja, fjordvandet er svømmevand. Genskinnet fra både sol og måne lyser alt i sommerhuset op. Man kan fiske. Paddle. Sejle kano. Eller sætte sig på en bænk og kigge på horisonten i fjorden, hvor vand og himmel mødes.
Rørvig Havn og by ligger lige om hjørnet. Rørvig er en del af det UNESCO-bevarede område i Odsherred. Her er gårdbutikker, hvor børn plukker jordbær og graver kartofler op. Det er heller ikke helt tilfældigt, at de bedste restauranter i København køber deres grøntsager i Odsherred, Sjællands spisekammer. Rørvig er et idyllisk fiskerleje med havnen og hyggelig bymidte med gamle fiskerhuse, en stemningsfuld færge-, lystbåde- og fiskerihavn med lokal SPAR-købmand, flere spisesteder og et røgeri. Og så er strandene i Kattegat nogle af de bedste sand- og badestrande. Den hyggeligste tur fra København og Nordsjælland til Rørvig er med genvejsfærgen fra Hundested.
Kontaktperson
Laura Holm
Ejendomsmægler MDE
laura@eltoftnielsen.dk
40 20 76 51