Finsensvej 75, 4. tv, 2000 Frederiksberg
Toplækker lejlighed. Endda uden havudsigt ...
Toplækker lejlighed. Endda uden havudsigt ...
Frederiksberg. Lejligheden i ejendommen Finsensvej 75 ligger på 4. sal. Altså deroppe, hvor fuglene flyver i flok, hvis de er mange nok. For en frederiksberglejlighed er udsigten spektakulær over byens tage og de fine rækkehuse i kvarteret. Her får man fornemmelsen af afstand, ikke bare højden og horisonten, men til støjen, til hastværket og det, man ikke lige orker den dag. Heroppe er der tid nok til at lade blikket vandre, og længe nok til, at man glemmer, hvad man egentlig kiggede efter. Ja, man kan også være en toplækker lejlighed uden havudsigt. Lækkert køkken, lækkert badeværelse, smukke gulve, udsigtsaltan med en himmel så blå, som kun et øje kan se. Den er på 80 m2 og ideelt indrettet med plads til masser af kæresteri, men her er også mulighed for at gøre lejligheden delevenlig som forældrekøb med et stort fællesrum.
Første færing og dansker
Når en vej som den tidligere Lampevej nu hedder Finsensvej, så er der selvfølgelig en god grund til det. På Frederiksberg er det jo sådan, at hvis man vil have sit navn op på et vejskilt, så skal man være rigtig god til noget. Det er der mange, der er på Frederiksberg. Altså god til noget. Som færingen og lægen Niels Ryberg Finsen, som fik nobelprisen i 1903 og et vejnavn på Frederiksberg som den første færing og dansker. Ejendommen er bygget i 1926 med lejligheder i et kvarter med grønne træer, grønne væresteder, svømmehal og kulturfællesskabshuset ku.be, som er for børn, unge, voksne og seniorer. Altså alle. Lejligheden er lige til at flytte ind i.
Omringet af København
Frederiksberg har mange fantastiske beliggenheder, Finsensvej er bestemt en af dem. Metro ligger lige om hjørnet, det samme gør indkøb og CBS, som er kort for det nydanske ord Copenhagen Business School. Men Frederiksberg har også haverne, parkerne, slottet, brølene i Zoo, restauraterme, caféerne, museerne, teatrene, kirken, alléerne, smukke tennisbaner, trendy butikker, Lorry, nærværet, musikken, fællesskabet og man kan blive ved, kan man. Frederiksberg er omringet af København, den har sin egen kant, sin egen kultur.
Kontaktperson

Filippo Ernesto Campeotto
Ejendomsmægler MDE
campeotto@eltoftnielsen.dk
31 21 18 70