Egebjergvej 260, Glostrup Overdrev, 4500 Nykøbing Sj
Tæt på Uglehuset hvisker Ulkerup-sjælene om Paradiset...
Specifikationer
Villa
- Pris:2.295.000 DKK
- Ejerudgift: 1.934 DKK
- Boligareal:150 m2
- Grundareal:4.382 m2
- Værelser:5
- Carport:25 m2
- Byggeår:1973
- Energimærke:D
- Tjek boliglån
Tæt på Uglehuset hvisker Ulkerup-sjælene om Paradiset...
Man må godt kalde det en park, når grunden er 4382 m2 stor og anlagt som naturområde med græsstier, valnøddetræer, kirsebær og en stor skulpturel vandgran i centrum af hele herligheden. Råvildtet er ikke spor vildt, men går gerne helt op på terrassen til det vaskeægte og umådelig velholdte 70er-hus på 150 m2. Det er sort. Det er jublende orange. Det er murstenspejs og trædetaljer og rene linjer.
Den lange indkørsel, hækplanter og træer skærmer for indkig fra vejen, som ikke er videre trafikeret, og viser ud til de solbeskinnede marker lige overfor. Freden og roen hersker. Det er sikkert derfor, der er så righoldigt et dyreliv lige uden for husets store vinduer både dag og nat. Uglehuset har flexstatus, og derfor må man både bruge det som sommerhus og som helårsbeboelse.
Stig op på cyklen og brug 15 lykkelige minutter med havet lige på den ene side af cykelstien og skovbrynet lige på den anden, så er man ankommet til købstaden Nykøbing Sjællands imponerende udbud af specialbutikker, supermarkeder, caféer og restauranter. En anden valgmulighed er at pakke badebuksen og gå de 5 minutter ned til vandet og stranden, for længere er der nemlig ikke. En af de særligt smukke dage træder man lige ud på Isefjordstiens 27 km langs kysten for at bese natur og fortidsminder og få en rigtig travetur i skoene.
Og hvad er så den historie med de sjæle og deres hvisken? Jo, lige på den anden side af husets grund
så det er tæt på
kommer man ud til Paradiset Overdrev, der afgræsses af flokke af islænderheste. Paradiset ligger midt mellem to skove. Den ene skov er Ulkerup Skov, hvor en kunstinstallation af kutteklædte keramiksjæle hvisker om 1700-tallets fordrevne bønder, der endte i Paradis.
Teamet
Kontaktperson
Mathias Norman Knudsen
Indehaver
Ejendomsmægler MDE
mathias@eltoftnielsen.dk
25 74 22 02
Sagsbehandler
Laura Holm
Salg
laura@eltoftnielsen.dk
40 20 76 51