Dværgstien 6, Kårup, 4540 Fårevejle
Dværgstien står højt, men den er lille som en sti...

Specifikationer
Fritidsbolig
- Pris:3.295.000 DKK
- Ejerudgift: 2.548 DKK
- Boligareal:95 m2
- Grundareal:1.256 m2
- Værelser:4
- Bygget/ombygget:2000/2013
- Tjek boliglån
Dværgstien står højt, men den er lille som en sti...
Med vejnavne som Alfestien, Nissestien, Elvestien og Truntestien i kvarteret er vi i de nordiske mytologiers sommerland. Det er et kvarter med kuperet terræn og gamle gravhøje, hvor alferne, nisserne, elvene og trunterne måske gemmer sig. Interessant er det, og bare nogle få hundrede meter herfra ligger et af de højeste punkter i Odsherred, som ikke helt tilfældigt hedder ’Udsigten Over Sejerøbugten’. Herfra er alt nede, alt er trætoppe, tage og bakker ses med en fugls øjne i det kuperede landskab, istiden skabte, da en gletsjer smeltede forbi. Øen Sejerø og bugten er horisonten, hvor vand og himmel i godt vejr er så blåt, som kun et øje kan se.
Med det vejnavn er Dværgstien ikke stor. Den står godt nok højt i terrænnet, men den er lille som en sti. Huset på Dværgstien 6 et millennium-hus, altså et hus bygget i 2000. Det er et klassisk, sort bjælkehus på 95 m2 med hvide sprossevinduer. Lyset, luften, naturen og udsigten er mageløs, ja, her er lange kig ud i istidsterrænnet så langt som til vandet i Nekselø Bugt og Sejerø Bugt. Huset står på sin egen terrasseø, så her er der liggestolssol hele dagen. Himlens fugle pifter af de bare maver, når de flyver forbi. Grunden er på 1.256 m2 med en have, hvor græsset i dag er kultiveret. Men den kan også være vild med vilje.
Malerisk som et guldaldermaleri ligger Kårup Skov lige om hjørne med mountainbikeruter til cykelfolket. Gennem skoven er der bare 5 minutter til en af Sjællands bedste strande. Sommer- og vinterbadere har en fest her, badebroen står her hele året. Vi er ved foden af det fredede Ordrup Næs, som ikke altid har været skov. Det var tidligere overdrev og sandede marker, og er oprindelig en udstykning fra Dragsholm Slot. I dag er skoven en varieret skov, dels tilplantet og dels en selvsået naturskov. Naturen er stor og autentisk i Odsherred, som ikke helt tilfældigt har fået hæderstitlen UNESCO Global Geopark Odsherred, som den første danske geopark nogensinde. Odsherreds geologiske udformning er helt særlig og har afgørende betydning for livet på egnen. Ikke mindst alle strandende, som gør Odsherred til den danske Riviera. Odsherred er også kendt for sine mange gårdbutikker og boder med de bedste grøntsager.



















Kontaktperson

Jesper Bregnegaard Andersen
Filialchef
Ejendomsmægler MDE, Cand.Merc.EMF
jesper@eltoftnielsen.dk
41 10 09 93