Duevej 16, 3100 Hornbæk
Bare tæer, ild i pejsen, sådan skal det være …
Bare tæer, ild i pejsen, sådan skal det være …
En omfattende renovering har forvandlet dette klassiske sommerhus til et moderne og indflytningsklart fristed, hvor den oprindelige charme er bevaret. Samtidig får I en usædvanligt stor og ugeneret grund, hvor roen, lyset og de smukke omgivelser skaber de perfekte rammer om livet i Hornbæk.
Et af de mest autentiske kvarterer.
Sommerhuset på Duevej 16 er et af dem, man bare har lyst til at kramme, hvis man altså bare kunne. Det ligger for enden af en lukket grusvej i det gamle Kildekrogkvarter, der i dag betragtes som et af de mest autentiske gamle sommerhuskvarterer på den nordsjællandske kyst.
Masser af himmellys, sol på terrassen og plads til den store familie.
Grunden på hele 1.464 m² er omgivet af smuk, gammel beplantning og helt ugeneret. Her er fred, privatliv og næsten ingen vedligeholdelse mange år frem. Her kan man altid gå med bare tæer og hygge sig med ild i pejsen.
Liv hele året.
Der er gå og cykelafstand til caféerne, restauranterne, stranden, havnen, skoven og indkøb. Hornbæk er ikke en sommerby, der går i hi om vinteren. Her er liv året rundt og en stemning, der gør, at mange vælger at blive hele året.
Kontaktperson

Lars Lyngholm Eriksen
Indehaver
Ejendomsmægler MDE
lars@eltoftnielsen.dk
60 40 72 92