Dronninggårds Alle 82, 2840 Holte
En betingelsesløs kærlighedserklæring...
En betingelsesløs kærlighedserklæring...
På en af de mest eftertragtede adresser i Nordsjælland står en ejendom som nabo til Mads Skjern fra Matador. Et hjem i en klasse for sig. Opført i 1909, og er inden for de sidste 5 år renoveret helt i bund som en betingelsesløs kærlighedserklæring til den nationalromantiske stil, ejendommen er opført i. Altså mursten, granit, kamtakkede gavle, inspiration fra middelalder, vikingetid og gamle herregårde. Nationalromantikken er nordisk og dermed et farvel til fransk og tysk inspiration. Alt er nyt. Alt – med moderne komfort integreret med stor diskretion.
Udsigt til Verdens Ende
Det fine trappeløb mellem etagerne er håndbygget. Stuk- og snedkerarbejdet er mageløst, køkken, de høje træpaneler, de tunge fyldningsdøre, massive gulve, den vildeste parkeringskælder, jordvarme, gulvvarme, orangeri eller wellness. Her er så meget plads, at den gennemtænkte planløsning giver rum til udfoldelse, samtidig med at der er skabt hjemlig hygge og en atmosfære af ro og nærvær. Det er en ejendom i absolut særklasse til den store familie, til gæstfrihed, til flere generationer. Her er 620 m2 med masser af lys og store rum, der åbner sig mod søen. Den ugenerte have er privatliv og ro, og tagterrassen har den bedste udsigt til halvøen Verdens Ende, selv umættelige øjne kan beskue.
En ejendom med en unik placering.
Vi er i Dronninggårdskvarteret, hvor de lige numre er store matrikler ned mod Furesøen. Her danser både sol- og månelys på vandet, og udsigten skifter karakter på de 5 etager, for sådan er det at følge de 4 årstider. Men i et kvarter med mange smukke ejendomme er der altid nogle, der udmærker sig ved deres unikke beliggenhed, arkitektur og atmosfære. Det gælder i høj grad ejendommen Dronninggårds Allé 82. Ejendommene på søsiden af Dronninggårds Allé er blandt landets mest eftertragtede. Dronninggårdskvarteret er et meget stille kvarter med kort cykelvej til dagsinstitutioner og Holte Skole, en af landets bedste skoler. Holte Midtpunkt med alle indkøb ligger for enden af vejen. Naturelskerne får Næsseskoven, Geelskov, Kollemosen og Malmmosen lige om hjørnet. Grunden er på 6.606 m2 med den smukkeste have.
Kontaktperson

Ivan Eltoft Nielsen
Ansvarlig indehaver
Ejendomsmægler & valuar MDE
ivan@eltoftnielsen.dk
70 70 20 05