Carl Plougs Vej 63, 3460 Birkerød
Det er en kliché, men den er ikke tom...
Specifikationer
Villa
- Pris:15.000.000 DKK
- Ejerudgift: 13.028 DKK
- Boligareal:217 m2
- Grundareal:1.133 m2
- Kælder:69 m2
- Værelser:7
- Carport:29 m2
- Bygget/ombygget:1997/2006
- Energimærke:C
Det er en kliché, men den er ikke tom...
Sjælsø er en generøs sø. Den er den største sø i Nivå-systemet og ligger mellem Birkerød og Hørsholm. Den deler søbred med Rudersdal, Allerød og Hørsholm kommuner. Den har tidligere været drikkevandsreservesø til borgerne i Gentofte Kommune, og det er stadig Gentofte Kommune, der ejer den. For mange er Sjælsø også kendt for en årlig tur på cykel rundt om søen. Ja, Sjælsø Rundt, 128 kilometer, god fornøjelse. Mindre kan også gøre det, for turen rundt om Sjælsø er også en smuk vandretur på 11 kilometer. Søen er 3 kilometer lang med en meget smuk og varieret natur.
Meget at smile af
Carl Plougs Vej ligger på Ravnsnæsset syd for Sjælsø i et stille kvarter. Grunden ender bogstaveligt talt i Sjælsø. Badebroen er også terrasse og bådebro til kano og kajak. Grunden er på 1.133 m2 og skråner, så huset set fra vejen poserer som et étplanshus, mens det fra søen er et hus på 2 etager: underetage og stueetage. Her er 217 m2 inklusiv den del af underetagen, der er godkendt til beboelse. Det er altså et stort hus med masser af plads, højt til loftet og en planløsning, som tager godt imod en ny familie med børn. Huset er bygget i 1997 med store vinduer fra gulv til loft mod søvandet, masser af lys, masser at natur, meget at smile af, mere at glæde sig over. Alt er velholdt og godt passet på.
Sjældent til salg
Det er en kliché, men den er ikke tom, den er bare slidt af for mange hænder: Ejendommene på Ravnsnæsset er sjældent til salg, dem flytter man ikke sådan bare fra, og det gælder især de få, der har grund ned til søen. Næsset er en lille by med bare 200 huse og næsten 600 indbyggere, omringet af smuk natur og fredsskov. Der er 5 kilometer til indkøb i Birkerød og Hørsholm, og der er 20 minutter til København.
Kontaktperson

Lasse Madsen
Salg & vurdering
madsen@eltoftnielsen.dk
81 77 91 77