Brøndsholmvej 16, Rågeleje, 3210 Vejby
Sommerhus i rågens bådeleje
Specifikationer
Fritidshus
- Boligareal:104 m2
- Grundareal:1.295 m2
- Værelser:4
- Byggeår:2005
Sommerhus i rågens bådeleje
Rågeleje er rågens bådeleje, byen, som har besluttet sig for ikke at gå glip af noget som helst. Den har valgt at placere sig ikke langt fra Smidstrup Strand og midt mellem Tisvilde Strand og Gilleleje Strand. Strandene heroppe er nogle af de bedste på Sjælland. Vandet er altid i bevægelse, altid klart, altid rent. Når det blæser, er Rågeleje Strand det bedste sted på Nordkysten for wind- og kitesurferne. Små 700 mennesker har valgt at bo her hele året. Det er vandet og naturen, som forfører med Sirenesang. Med sine høje skrænter på strækningen fra Tisvilde til Rågeleje er naturen udansk, vi lige så godt kunne være i det sydlige England.Huset på Brøndsholmvej ligger bare 800 meter fra stranden og er pivlækkert. Det er et klassisk, sort træhussommerhus med hvide sprossevinduer bygget som et U-hus med gårdterrasse. Det er oprindelige fra 2005, men alt, ude og inde, er renoveret inden for det sidste års tid. Boligen har gulvvarme på både bad og toilet. Her er 110 etagemeter, hvor de 6 ligger på en hyggelig hems. Med 8 sovepladser er der plads til familie og gæster. Det er et stille og roligt sommerhuskvarter, hvor mange vælger at komme her hele året i lange weekender, helligdage, jul og nytår. Grunden er på 1295 m2 med en ugenert solrig have, som er nem at holde. Indkøb er en gåtur til lokale købmand, men også til Tisvilde eller Gilleleje, 3 kilometer hver vej. Begge byer har et lystfuldt sommer- og aktivt vinterliv. Tisvilde har sjove loppemarkeder, biograf og togstation, økologisk slagter, et berømt badehotel og gode restauranter. Gilleleje er den nordligste by på Sjælland og har bibliotek, biograf, restaurant, specialbutikker, caféer, supermarkeder og arrangementer for både lokale og landliggere.