Bolbrovej 40, 2960 Rungsted Kyst
I særdeleshed Provence, cest tellement évident...
I særdeleshed Provence, cest tellement évident...
Med næsten 10.000 kilometer kyststrækning i Danmark er der mange strandveje, men ingen er så lang som den i Nordsjælland. Og så har den endda været længere. For 150 år siden begyndte den inde ved Trianglen, men Østerbrogade opslugte de indre dele af Strandvejen, så nu begynder den ved Svanemøllen og fortsætter helt op til Helsingør og videre ud til venstre ad Nordkysten. Kystbyen Rungsted er et strandvejsstop på vejen. Og lige bag Rungsted Strandvej, tæt på salt og vand, ligger Bolbrovej i et af de mest eftertragtede kvarterer i Rungsted.
Rungstedkvarteret er hyggeligt som i en lille by med landsbykirke og havn nede for enden af vejen. Kirken ringer diskret Solen op, en god start på dagen. Carpe diem. Huset i nummer 40 har ligget her siden 1946, og med en grund på 1.352 m2, 339 m2 bolig og 108 m2 underetage er det et stort hus. Tydeligt er det, at det er et hus med inspiration fra sydligere kulturer som i særdeleshed Provence, cest tellement évident, men også det gamle Rom, forbi de doriske søjler fra antikkens Grækenland til den engelske hyggekultur, ja, og så en lille kant af Afrika. Sammen med den kultiverede, smukke have har huset mange, mange overraskelser, og overraskelser, dem kan det menneskelige øje godt lide.
Her er store rum og på alle måder højt til loftet, alle etagemeter er udnyttet optimalt. Det er et hus, som akkommoderer den aktive familie. Børnene har deres afdeling, forældrene deres. Så er alle glade. Alt er tæt på. Her er kort afstand til institutioner, skoler, gymnasium, sport, flere golfbaner, skøjte- og svømmehal og tennisbaner. Rungsted Havn har lækre butikker, gode restauranter, hyggelige caféer, sand- og badestrand, vandskibro og nordmole med plads og dybde til de helt store både. Den hurtige tur til København tager 20 minutter. Den smukke tur på Strandvejen langs vandet tager en halv time.







































Teamet

Kontaktperson
Jens Højmann
Partner/filialchef Rungsted Kyst & Hørsholm
Ejendomsmægler & valuar MDE
jens@eltoftnielsen.dk
21 62 48 18