Birkevangen 23, 3300 Frederiksværk
Tryllestaven, ja, kunne man bare få fingre i den ...
Specifikationer
Fritidshus
- Pris:5.950.000 DKK
- Ejerudgift: 2.497 DKK
- Boligareal:104 m2
- Grundareal:2.000 m2
- Værelser:5
- Bygget/ombygget:1961/2023
- Tjek boliglån
Tryllestaven, ja, kunne man bare få fingre i den ...
?Simsalabim, sagde troldmanden og viftede med sin tryllestav som en dirigent foran sit orkester, og så stod der et nyslået, uforskammet lækkert sommerhus på en 2.000 m2 stor skovgrund på af de mest populære sommerhusbeliggenheder på Nordkysten. Sådan en tryllestav, ja, kunne man bare få fingre i den.
Nuvel, at bygge et fritidshus på over 100 m2 så lækkert og så underspillet kræver sin troldmand. Bygget i træ midt i skoven giver mening. Selvfølgelig. At lade grunden være i fred, altså lade den være vild med vilje med åh så uskyldige rådyrøjne i de høje græsser, ja, det giver også mening i et skovsommerhus. Med vinduer fra gulv til loft fyldes huset med både lys og natur, og pejsen, eller det indmurede ildsted, den er muret op som en svensk porselænsovn beklædt med de smukkeste fliser. Fin varmekilde, resten tager gulvvarmen sig af. Den store terrasse er sydvestvendt med sol på små, på tynde, på flade, på store, på tykke og mange maver hele dagen. Udendørs badekar, så har man da lige set det med. Med nyt anneks og 4 soveværelser og 2 badeværelser, er her masser af plads til børn og venner på besøg. Kom bare an. Fritidshuset på Birkevangen 23 er bygget i 2022 til brug hele året. Det ligger ugeneret og for enden af vejen i et kvarter med grusveje, høje træer og dyr, der kan bevæge sig frit. Bare 50 minutter fra København.
At tage i fritidshus er den lille flugt væk fra hverdagen, væk fra ting og sager, civilisationen og alle byens tilbud. Dagen er en anden, måske lidt langsommere og mere enkel. Der er tusind gode historier om hvad fritidshuset gør ved os. Der er 10 cykelminutter gennem plantagen til strandene i Kattegat, 15 minutter til Arresø og det samme til indkøb i Tisvilde eller Frederiksværk. Asserbo Plantage og Tisvilde Hegn er et stort naturområde, der strækker sig langs Kattegatkysten fra Tisvildeleje, over Asserbo og til Liseleje. Det er en tilplantet plantage, fordi området omkring 1500-tallet var hjemsøgt af en omfattende sandflugt. Med få kilometer mellem hinanden er Lynæs, Liseleje, Asserbo og Tisvilde nogle af de mest populære sommerhusbyer på Nordkysten.
Teamet
Kontaktperson
Camilla Stolpe
Salgschef
camilla@eltoftnielsen.dk
93 39 43 00
Sagsbehandler
Amalie Taarnvang
Trainee
amalie@eltoftnielsen.dk
88 77 03 03