Bakkestien 28, Kårup, 4540 Fårevejle
Havudsigt med sol hele dagen..
Havudsigt med sol hele dagen..
Sommerhuset på Bakkestien ligger højt, højt over vandet i Sejerøbugten på en af de højeste beliggenheder i terrænet omkring Ordrup og Ordrup Næs. Herfra er alt nede – alt er trætoppe, tage og bakker set med en fugls øjne i det kuperede landskab, som istiden skabte, da en gletsjer smeltede forbi. Mageløs er udsigten fra Bakkestien 28, bare mageløs.
Egen terrasseø
Det er bygget i 1974, men senere tilbygget og gennemrenoveret, så det i dag står som et moderne fritidshus. Sommerhuset er indrettet med et stort og lyst køkken-alrum i forbindelse med stuen. Flere soveværelser, flere badeværelser, luksus. Det er på 116 m² med generøse udsigtsvinduer fra gulv til loft og masser af lys. Det står på sin egen terrasseø, hvor solen kan nydes hele dagen, da den vender mod øst, syd og vest. Sommerhuset ligger derfor helt rigtigt på den 1.280 m² store grund – i øvrigt for enden af en lukket vej.
Dejlige badestrande og Ordrup
Vi er tæt på Kårup Skov med mountainbikestier med svampe i skovbunden. Ordrup by ligger lige om hjørnet, det samme gør købmanden og Den Blå Ged, som med ismejeri og bageri står på listen med de allerbedste is og surdejsbrød på Sjælland. Mums. Købmanden er legendarisk, og så har restauranten Lillero åbnet en café ved gadekæret.
Rockstjerner fylder køleskabet op
Det ligger en time fra København. Odsherred er ikke bare isboder, klipklapper og nogle af de bedste sand- og badestrande på Sjælland. Det er også vores egen kulturhistorie med gårdbutikker, boder, stenalderdysser, bronzealderens gravhøje, slotte og borge. Og så tager tidens rockstjerner og køkkenchefer fra nogle af de bedste restauranter i København til Odsherred for at fylde køleskabet op.
Kontaktperson

Jesper Bregnegaard Andersen
Filialchef
Ejendomsmægler MDE, Cand.Merc.EMF
jesper@eltoftnielsen.dk
41 10 09 93