Bakkedalen 15, 3220 Tisvildeleje
Det danske vejr kan også være gummistøvlevejr …





Specifikationer
Fritidsbolig
- Pris:48.000.000 DKK
- Ejerudgift: 8.506 DKK
- Boligareal:339 m2
- Grundareal:76.440 m2
- Kælder:14 m2
- Værelser:9
- Carport:24 m2
- Bygget/ombygget:1927/1965
- Tjek boliglån
Det danske vejr kan også være gummistøvlevejr …
Bakkegården er et tidligere landsted, der i dag poserer i Tibirke Bakker som kandidat til Danmarks smukkeste sommerhus. Ja, her på Sjælland har vi ingensinde set noget lignende. Stort har det altid været, og stort er det stadig, hvor alle 339 m2 er renoveret helt i bund gennem de sidste par år. Er familien stor, kom an. Er netværket og vennekredsen stor, kom an. Her er plads til 20 menneskesjæle, som skal indstille sig på, at det danske vejr også kan være gummistøvlevejr.
Grunden er på 76.440 m2 med flere hestefolde, eller 7,644 hektar, som man siger på landet. Den omringer det højeste punkt i bakkerne, ’Udsigten’, som får de tisvildevante til at både nikke og klappe. For udsigten er mageløs, herfra kan man helt sikkert muligvis se evigt. Der er vand i udsigten til Arresø og skov og natur fra alle værelser, ja, og den vildeste natur med krogede troldetræer, lyng, græsser og biodiversitet. Rådyrene, rævene, harerne og den sjældne grævling kommer ikke på besøg. De bor her. Med sit smukke stråtag falder sommerhuset helt naturligt ind i bakkerne. Farvel oliefyr, jordvarmen i bakkerne varmer diskret brusevand og hus op.
Så meget plads på så stor en grund, uha, tidskrævende at holde. Nej, robotten klarer haven, resten tager naturen sig af. Landstedet er oprindelig fra 1927. Det er så gennemført lækkert renoveret, at superlativerne står i kø for at fylde de mange rum. At opliste valget af materialer og omfanget af renoveringen giver ikke mening her. Den liste udleveres ved besigtigelse.
Her er ingen lysforurening i bakkerne, altså mørkt om natten. Men med alle de stjerner, hvad skal man så bruge Månen til? Alt omkring er fredet til evig tid. Gennem Tisvilde Hegn er der bare 15 cykelminutter til Tisvilde Strand. Tisvilde får de fleste sommerhushjerter til at slå lidt hurtigere. Med stranden, Tisvilde Hegn og Troldeskoven er naturen særegen, byen har et lystfuldt sommer- og aktivt vinterliv, sjove loppemarkeder, egen biograf og togstation, økologisk slagter, berømte badehoteller, caféer og gode restauranter. Med kun 40 minutter til København er det hurtigt og nemt at smutte herop hele året.






























Kontaktperson

Lars Lyngholm Eriksen
Indehaver
Ejendomsmægler MDE
lars@eltoftnielsen.dk
60 40 72 92