Badstuestræde 18E, st, 1209 København K
Det muntre liv i Badstuestræde, uha da da...
9. feb, 2025 13:30 - 13:50
Specifikationer
Ejerlejlighed
- Pris:9.995.000 DKK
- Ejerudgift: 6.473 DKK
- Boligareal:153 m2
- Værelser:4
- Bygget/ombygget:1790/1989
- Tjek boliglån
Det muntre liv i Badstuestræde, uha da da...
Nu skal vi lige en tur tilbage til 1300-tallet, ja, ned til et af de ældste stræder i Indre By. Badstuestræde, selvfølgelig, som ikke helt tilfældigt har fået sit navn efter det, strædet var, nemlig strædet med Københavns 3 offentlige bade. Her kom Københavnerne for at blive vasket, mænd og kvinder sammen, slet ikke hver for sig, slet ikke hver dag, næh næh, bare en gang imellem. Med tiden blev der også serveret udskænkning i badstuerne, og så kom der ellers gang i det muntre liv i strædet, uha da da. Ja, det kunne jo ikke fortsætte, så de 3 badstuer blev lukket i begyndelsen af 1500-tallet. Men strædet, det ligger her endnu som et af de hyggeligste stræder i det gamle, gamle København.
Inde bag den smukke port i den fredet ejendom Badstuestræde 18 ligger lejligheden i nummer 18E 8 trin oppe fra gadeplan som en høj stuelejlighed. Som til en mezzaninlejlighed skal man være over 2,5 meter høj for at kigge ind. Her er 153 m2 bolig, som for små 20 år siden blev renoveret til den lækreste bylejlighed. Højt til loftet med stuk og rosetter, høje paneler, fine, massive fyldningsdøre, vinduesinddækninger, lækkert køkken, lækre badeværelser, Dinesen plankegulve, opbevaring i kælderen og elevator til tagterrassen med udendørskøkken. Jah, der kan man bare se. Alt er vedligeholdt og lige til at flytte ind i.
Gammel Strand ligger lige om hjørnet. Gammel Strand er den gamle strandkystlinje til København, i dag nok den smukkeste plads i byen med vand i Slotsholmskanalen, Metro, Kulturministeriet, Thorvaldsens Museum, Slotskirken, Christiansborg, restauranter og caféer og Højbro Plads. Og så er Gammel Strand den mest solrige plads af alle pladser i byen. Så attraktiv er Gammel Strand, at den sidste af de rapkæftede fiskerkællinger fra Skovshoved først forlod pladsen i 2008.
Kontaktperson
Cornelia Sophia Linnet
Ejendomsmægler MDE
SoMe ansvarlig
cornelia@eltoftnielsen.dk
23 61 61 58