Alleen 19, Højby Lyng, 4573 Højby
Her får sommerhuset en ordentlig krammer af terrassen …
Specifikationer
Fritidsbolig
- Pris:3.795.000 DKK
- Ejerudgift: 3.122 DKK
- Boligareal:92 m2
- Grundareal:1.409 m2
- Værelser:4
- Byggeår:2007
Her får sommerhuset en ordentlig krammer af terrassen …
Set fra en fugls øjne er terrassen til sommerhuset på Alléen 19 i Højby bygget, som giver det huset er ordentlig krammer. Stor og generøs er den, terrassen, formentlig lige så stor som de 92 m2, der er indenfor.
Træ dominerer et bjælkehus: Huset er et fuldtømret bjælkehus. Bjælkehuse er ærlige huse. De kan ikke være andet. Her er ingen hulrum, ingen hemmeligheder, ingen skunke eller skjulte hjørner. Bjælkehuse er enkle konstruktioner, alle vægge er synlige og bærende, bjælken i ydervæggen er den samme inde som ude. Et fuldtømret bjælkehus har en særlig stemning, en helt speciel glød, charme og varme, som man bare ikke får i almindelige træhuse. Tørrerevnerne udvider sig en smule, når der fyres op i brændeovnen. Udvendigt græder bjælkerne til gengæld lidt harpiks i sommersolen. Træ er levende, træ lever sit eget liv. Ja, træ dominerer et bjælkehus.
Ræven jager mus: Huset står på sin egen terrasseø, altså sol på næser og maver hele dagen. Grunden er på 1.409 m2 og gammelbeplantet med træer og hyggelige kroge med skygge. Der er rådyrøjne med rålam i græsserne og fugle i luften, som pifter og blinker med det ene øje, når de flyver forbi. En spætte sidder i et træ og hakker, ræven jager mus. Stranden for enden af vejen er børnevenlig og en af de bedste på Sjælland. Alt er stille inde og ude. Uret er gået i stå.
Danmarks bedste morgenbrød: Postnummeret er 4573 Hørby, og vi er midt i Sejerøbugten. Alléen ligger ikke langt fra det UNESCO-bevarede område i Odsherred, som har de mest populære sommerhusbeliggenheder på Sjælland med gårdbutikker og boder. De gode restauranter i København kommer her for at fylde spisekammeret op. Og så ligger Tìr Bakery ikke langt herfra som pop-up med Danmarks bedste morgenbrød. Ellinge Lyng, ja, her plukkes der svampe om vinteren.
Kontaktperson
Laura Holm
Ejendomsmægler MDE
laura@eltoftnielsen.dk
40 20 76 51