Liebhaveri er en følelse …

Liebhaveri er en følelse. Det er ikke en bestemt type ejendom eller en vis indretning ...

En gengivelse af en Berlingske annonce fra d.10.05.2026 af Martin Andersen 

Når kvadratmeterprisen i København slår rekord efter rekord, er det nærliggende at spørge: Hvad driver egentlig værdierne?

Ifølge ejendomsmægler Joachim Kiilerich Selnæs handler svaret i høj grad om noget, der sjældent får avisoverskrifterne – nemlig de millioner af kroner, som københavnere investerer i deres hjem, før de overhovedet sætter dem til salg.

Som indehaver og ejendomsmægler hos IVAN ELTOFT NIELSEN i Store Kongensgade har Joachim Kiilerich Selnæs solgt liebhaverejendomme i snart et årti og set markedet skifte karakter.

“Liebhaveri er for en følelse,” siger han. “Det er ikke en bestemt type ejendom eller en vis indretning. Ordet stammer fra tysk – Liebhaber – en der holder af noget, en der elsker noget. Og det er subjektivt. For nogle er luksus at eje en dyr designertaske, for andre er det at vågne op i en hængekøje i skoven hver dag.”

Han henviser til en formulering af tekstforfatter Per Djervig-Chamby: “Det er et slot, fordi det er mit eget.” Ifølge Joachim indfanger den essensen af liebhaveri – at værdien ligger i beskuerens øjne frem for i statistikker

København som magnet

At priserne særligt stikker af i hovedstaden, overrasker ikke Joachim. København tiltrækker købekraft, fordi byen tilbyder noget, som få andre danske byer kan matche: Ét koncentrat af restauranter, gallerier, kulturinstitutioner og karrieremuligheder. Dertil kommer højere og et globalt image, der de seneste år er blevet styrket af alt fra gastronomisk verdensklasse til arkitektur og bæredygtighedsprojekter.

Den oversete faktor: Renoveringsomkostningerne

Når medierne rapporterer om stigende boligpriser, fokuserer de typisk på udbud og efterspørgsel, renter og konjunkturer. Det er relevante faktorer, indrømmer Joachim, men billedet er ufuldstændigt. “Man glemmer, hvor mange penge folk reelt propper i deres boliger. I liebhaversegmentet ser han jævnligt ejere investere 3-4 millioner kroner i en renovering – nogle gange betydeligt mere.

Ikke spekulation, men passion

Det er familien, der drømmer om et køkken, hvor tre generationer kan samles. Det er parret, der vil have et badeværelse, der minder om en spa. Det er børnefamilien, der prioriterer kvalitetsmaterialer, fordi de ved, at de skal bo der i mange år. En renovering udført i god kvalitet med holdbare materialer, beholder de fleste nye ejere tingene som de er. Folk er gode til at anerkende hinanden for de løsninger, de laver. Hvis det er bygget med omhu og gode materialer, værdsætter køberne det.

Læs den fulde artikel her.

Boligmarkedet i 2026: Fornuftigt frem for forsigtigt

En gengivelse af en Berlingske annonce fra d.10.05.2026 af Martin Andersen 

Hvordan ser boligmarkedet så ud lige nu?

Hvordan ser boligmarkedet så ud lige nu, midt i en verden præget af geopolitisk uro, ustabile aktiemarkeder og usikkerhed om alt fra renter til handelskrig?

Ifølge Joachim, er der stadig fart på. Sælgere vil gerne mødes og handle, og købere vil gerne købe ejendom. Køberne er okay med, at vi er på rekordpriser. Men de skal også synes, det er fair. Og det gør de, når de kan se, at der er værdi: God renovering, godt håndværk, gode materialer. De tænker et par år frem og kan se, at boligen potentielt bliver mere værdi, hvis markedet fortsætter en sund stigning.

Den sunde stigning er nøgleordet. De seneste års prisstigninger på 20 procent eller mere er ikke det, branchen ønsker at se. Mere moderate, forudsigelige stigninger skaber tryghed for både købere og sælgere – og det er det, markedet i bund og grund efterspørger.

Udviklingens usynlige kraft

Nu vil folk gerne have halvandet til to badeværelser, der kommer altaner på ejendommene, opgangene bliver renoveret, trapperne får nye tæpper, facaderne bliver malet. Den udvikling er med til at drive priserne, men den afspejler også en reel forbedring af boligstandarden. Levestandarden udvikler sig, og boligerne følger med.

En bolig, du er glad for at være i

Liebhaveri handler ikke om kvadratmeter, beliggenhed eller prisskilte. For Joachim er liebhaveri, at du er glad for at være hjemme. At du nyder at bruge din bolig, at du elsker at komme hjem. Danskerne bruger den største del af deres rådighedsbeløb på bolig. Så det skal virkelig være et sted, man virkelig synes er rart at være i.

Hvad tallene ikke fortæller

Når en handel bliver tinglyst, står der ikke nogen steder, hvor mange penge der er brugt på renovering. Prisstigningerne i København er reelle, men de er i høj grad et produkt af københavnernes egen indsats. De penge, der strømmer ind i nye køkkener, badeværelser, gulve og installationer, er med til at løfte boligmarkedet.

Læs den fulde artikel her.