Hvorfor flytter vi?

Det er ikke mere end 20 år siden ...

Der var engang, og tænk, det er ikke mere end 20 år siden, at vi boligejere i gennemsnit boede 7 år i vores bolig. I dag er tallet 12 år, og hvorfor nu det?

Det nemme svar er de højere boligpriser, lavere renter på gamle lån og en ældre befolkning, der bliver boende længere.

Men vi flytter også, fordi livet leves i kapitler, hvor par flytter sammen, man får børn og har brug for mere plads, der står sommerhus på ønskelisten, børn flytter hjemmefra, der er skilsmisser og separation og pensionering.

Altså livs-begivenheder ...

Altså livsbegivenheder, der ofte påvirker vores behov for størrelse, beliggenhed og boligtype.

Job og økonomi spiller også en rolle, selvfølgelig. Nyt job i en anden by, hvor transporttiden bliver for lang. Indkomst ændrer sig. Højere indkomst får mange til at opgradere deres bolig til en større og bedre bolig.