Hvordan får man boligen til at hænge sammen?
En arkitekt tænker bygningen og hjemmet som en helhed, når de forskellige rum skal placeres og indrettes.
Et rum bliver hele tiden sat i forbindelse med den samlede bygning, de omgivende rum, hvordan man kommer til og fra, og hvor man kan kigge hen og ud. Derfor er et rums sammenhæng med de tilstødende rum, inde såvel som ude, meget vigtig for, hvordan rummene organiseres både i forhold til hinanden og de ydre omgivelser.
Disse forhold og dét at tænke boligen som en helhed er især også vigtigt at have i baghovedet, hvis du fx overvejer at bygge til eller om, så man sørger for stadig at have en sammenhængende bolig.
Kilde: Sode & Jensen, “Hvordan har indretning ændret sig gennem tiden.”