Fest, fyrværkeri, champagne og uheld

Nytårsaften er tiden for fest, fyrværkeri, champagne og uheld

Der sker mange skader nytårsaften, men man kan gøre sit til at begrænse dem. Kend fyrværkeriloven, undgå brand, vær forsigtig med fyrværkeri og lås løse genstande inde.

Nytårsaften er tiden for fest, fyrværkeri og champagne. Men de finurlige nytårsløjer kan være til stor irritation både om aftenen og dagen derpå. Derudover er de mange stearinlys, bordbomber og fyrværkeri årsag til rekordmange brande og øvrige skader på årets sidste aften.
En af de helt typiske nytårsløjer er kanonslag i postkassen eller ind ad brevsprækken. Mange nye postkasser er derfor sikret mod hærværk. Enten kan de nemt fjernes og bringes i sikkerhed, eller postkassens låg kan tages af. Med brevsprækker er det en god idé at blokere den ved fx at sætte noget i spænd på bagsiden, så det ikke er muligt at smide fyrværkeri eller kanonslag ind. En kattelem i døren bør spærres af.

Kilde: Videncentret Bolius, Gundersen & Gregersen, “Sikring af din bolig nytårsaften.” 

Fejr nytåret uden bekymring

En anden klassiker er, at juletræet eller andre ting hejses op i flagstangen. Undgå dette ved at stille dig på en stige og bind snoren fast højt oppe på flagstangen. Så vil den være ret vanskelig at få fat i for kåde nytårsfestende mennesker.

Hærværk på biler er heller ikke ualmindeligt nytårsaften. Risikoen kan mindskes ved at køre bilen i carporten eller garagen i stedet for at lade den stå ubeskyttet på villavejen.

Hvor meget der skal gøres, afhænger naturligvis af en risikovurdering, som må foretages.

Kilde: Videncentret Bolius,Gundersen & Gregersen, “Sikring af din bolig nytårsaften.”