Er det nu, vi skal sælge?
Spørgsmålet havde hængt i luften i flere måneder
Nicki fandt sig selv stående foran postkassen.
Han havde egentlig bare været ude for at hente avisen, men nu stod han dér og kiggede op mod huset. Det var det samme hus, han havde set tusindvis af gange. De røde mursten. Den skæve flise ved indgangen. Rosenbusken, der hvert år voksede lidt længere ind over stien, uanset hvor meget han klippede den tilbage.
Skal vi sælge?
Spørgsmålet havde hængt i luften i flere måneder. Børnene var flyttet hjemmefra. Værelserne stod stolle. Trappen knirkede mere, end den plejede, og haven virkede større for hvert forår.
Den ene dag var han sikker. Den næste var han ikke.
Hans hustru lagde en hånd på hans skulder. “Du ved godt,” sagde hun, “at vi ikke kun skal tage afsked med huset.”
Han nikkede. “Vi skal også tage afsked med den tid, der har boet i det.”
De blev stående lidt uden at sige noget.