Brændeovne og pejse er hyggelige og kan være en god måde at varme boligen op på …

Af Videncentret Bolius

Hvilke typer af brændeovne og pejse findes der?

I Danmark er der ca. 700.000 brændeovne og pejseindsatser. Der findes et utal af typer og producenter, både danske og udenlandske. De bygger alle på nogle få grundlæggende principper for god varmeafgivelse. Alligevel er brændeovne meget forskellige, både hvad angår deres form og den daglige anvendelse.
Det er vigtigt, hvis du skal have en ny brændeovn installeret, at den skal have en prøvningsattest, som viser at den overholder miljøkravene til partikelforurening.

Kilde: Lyck & Clasen, “Generelt om brændeovne og pejse.” 

 

Ny brændeovn forurener mindre

Brændeovnens type og alder har også stor betydning for, hvor meget den forurener. Undersøgelser viser, at gamle brændeovne fra før 1995 forurener 5-6 gange så meget som en ny, svanemærket brændeovn. I 2015, 2016 og 2019 lavede Miljø- og Fødevareministeriet skrotningsordninger for gamle brændeovne. Husejere, der havde installeret en brændeovn produceret før 1990 og senere fra 1995, kunne få 2.150 kr. i tilskud, hvis de skrottede deres gamle ovn. Ordningen er dog udløbet, men det kan stadig give god mening at skrotte en gammel brændeovn, både hvad angår effektivitet og af hensyn til miljøet.

Kilde: Lyck & Clasen, “Generelt om brændeovne og pejse.”