Skovstykket 16, 2830 Virum
Skovriderens hus er et shinrin-yoku-hus …
Specifikationer
Villa
- Pris:16.200.000 DKK
- Ejerudgift: 14.938 DKK
- Boligareal:237 m2
- Grundareal:3.906 m2
- Erhvervsareal:121 m2
- Kælder:145 m2
- Værelser:8
- Carport:75 m2
- Bygget/ombygget:1866/1956
- Energimærke:D
Skovriderens hus er et shinrin-yoku-hus …
Inderst inde ved vi det godt. At en tur i skoven er godt for sindet, fordi skoven har en positiv ensomhed og en ro, som smitter. I Østen har de længe erkendt, hvor healende og afstressende det er at opholde sig i skoven. Et skovbad, at skovbade, er det nydanske ord for skovens dybe, stille ro, eller shinrin-yoku, som Japanerne kalder det.
Huset på Skovstykket 16 er et shinrin-yoku-hus, et skovbadshus med 3 havelåger ind til Geels Skov. Skovbad eller havbad, ja, at bo med egen havelåge ud til skoven er lige så privilegeret som at bo ned til vandet med egen badebro. Huset er en tidligere bolig for skovrideren. Det ligger stille og helt ugeneret på den over 3.906 m2 store grund. Det er bygget i 1866. Med 382 etagemeter er det så stort, at her snildt kunne bo 2 generationer. Der er ingen kedelige udsigter, naturelskerne og aktive familier får næppe bedre havelåger end dem, der åbner sig mod skoven.
Skovstykket ligger i Rudersdal Kommune i Geels Skov uden støj fra Kongevejen. Det tager kun et kvarter at køre til København. Der er kort cykelvej til dagsinstitutioner og skoler, der er vurderet som nogle af landets bedste. Holte Midtpunkt med alle indkøb ligger 10 cykelminutter. På den anden side af Kongevejen ligger Danmarks dybeste sø, Furesøen, med badebro og klubliv til sommer- og vinterbaderne og et aktivt, maritimt liv med sejlbåde, kajakker og kanoer.
Kontaktperson

Karina Svarrer
Filialchef
Ejendomsmægler MDE
karina@eltoftnielsen.dk
51 16 99 66