Tingbækvej 11, 3460 Birkerød
Man skulle tro, vi var i Hakkebakkeskoven...
Man skulle tro, vi var i Hakkebakkeskoven...
På adressen Tingbækvej 11 i Birkerød er ’vrinsk’ noget af det første, man vågner op til. Det er såmænd bare nabohestene, der siger godmorgen. Her tuder uglerne, pindsvinene hygger sig, rådyrene nyder livet og der er fuglefløjt både som godmorgen og godnat. Ja, man skulle tro, vi var i Hakkebakkeskoven.
Fra birkeskov til Birkerød
Vi er på kanten af Birkerød i meget landlige og naturlige omgivelser. Birkerød bymidte med al indkøb er et par kilometer væk. Med det bynavn siger det sig selv, at Birkerød en gang var en birkeskov. Rød er gammeldansk for rydning, og sådan blev birkeskoven til Birkerød. Byen er i dag den største i Rudersdal Kommune, men den er stadig en by med mange træer og den smukkeste natur med kongevej, gågade, butikker, restauranter, caféer, indkøb, institutioner og nogle af landets bedste private og offentlige skoler, internationalt gymnasium og togstation.
Flergenerationshus
Den fine ejendom på Tingbækvej 11 er et flergenerationshus med 2 selvstændige boliger med hver deres indgang. Med 359 m2 er her plads nok, så hvis det er et hverdagsfællesskab mellem forældre og børn eller gode venner, så bliver det næppe meget bedre end her. Her er den smukkeste natur, kun fuglene på flugt kan kigge ind, alt er privat, alt i udsigten er natur med de mange frugttræer og bærbuske. Grunden er så kuperet, at der er udgang til haven fra begge etager. Hele herligheden ligger i et grønt, åbent landskab med gamle træer, hestefolde og natur. Huset er bygget i 1974 på en 3.229 m2 stor grund i landzone med de fordele, der kommer med mindre boligbeskatning. Vi er i Allerød Kommune med postnummeret 3460 Birkerød bare 25 kilometer fra Rådhuspladsen. Børnene cykler i skole.
Kontaktperson
Alexander Toft Rasmussen
Ejendomsmægler MDE
alexander@eltoftnielsen.dk
26 22 76 26