Pilekrogen 24B, Håstrup, 5600 Faaborg
Her mangler kun huset. Resten er næsten et digt.
Her mangler kun huset. Resten er næsten et digt.
Nogle steder tændes boligdrømmen af en husfacade. Her begynder den med horisonten. Med Svanninge Bakkers bølgende landskab og udsigten over Det Sydfynske Øhav, hvor blikket får lov at rejse, længe før flyttekasserne er pakket. Byggegrunden på Pilekrogen 24B er 6068 m². Man får ikke et hus, men pladsen til at skabe sit helt eget. En ganske usædvanlig mulighed her i Svanninge Bakker, hvor naturen ellers er fredet overalt. Her er landskabet et stort grønt favntag, så langt øjet rækker.
Drømmen har allerede fået streger
Udsigten er opdaget og beundret af hele Danmark; den er så smuk, at grundens omgivende landskab er location for optagelser i TV 2s Danefæ. Når man skal illustrere det skønneste i Danmark, vender man sit drømmende blik mod De Fynske Alpers uovertrufne scenografi.
Drømmen ligger med andre ord for ens fødder, og man behøver såmænd blot at finde sin egen måde at høre til i den. Hør en gang, hvor enkelt det bliver: Der foreligger et færdigt arkitekttegnet husprojekt med beregninger og kommunal byggetilladelse. Man kan overtage projektet eller arbejde videre med det; det er nemt at komme i mål.
Syrener, jord under neglene og kaffe i Faldsled
Langs grunden løber et 1,8 km langt syrenhegn, der blomstrer overdådigt om foråret, og er et levende ekko af egnens gamle markskel fra 1800-tallet. Den tidligere aspargesmark giver fremragende muld til storslåede haveplaner, drømmen om selvforsyning eller et grønt frirum, hvor noget gerne må gro på naturens præmisser. Og når havesaksen holder fri, venter kaffen i Faldsled.
Håstrup kalder sig bjerglandsby og har både brugs, friskole, institutioner og fællesspisning. Stormgården lægger rum til fester og festivaler. Faaborg ligger ni kilometer væk, Odense 34 kilometer herfra, med tog videre mod København. Det store udsyn får med andre ord selskab af en ganske jordnær hverdag.
Kontaktperson
Jeppe Kjærgaard Berg
Filialchef
Ejendomsmægler MDE
jeppe@eltoftnielsen.dk
20 91 58 79