Lad der blive lys, sagde Herren...

Lad der blive lys, sagde Herren...

Guddommelighed er vel nok det højeste, et menneske kan opnå. I hvert fald når vi taler om lys. Uden lys, ingenting. ”Lad der blive lys”, sagde Herren derfor helt fra begyndelsen af vores fælles fortælling, ja, resten er bare historie. Det samme kan man sige om huset på Drachmannsvej, hvor en bygherre med en tom grund sagde det samme. For det er også en skabelsesberetning at bygge et nyt hus. Først er der mørke, altså ingenting andet end en byggegrund, der næppe ved, hvad der venter den. 

Lys er husets stille poesi. Det er det første, der møder os om morgenen, når dagen langsomt lister sig ind over gulvet, lægger sig på væggene og vækker rummene til live. Uden lys er et hus blot mursten, træ og glas. Med lys får det sjæl. Sådan er huset på Drachmannsvej bygget i 2010. Lys giver rummene dybde, lader hjørnerne fortælle deres historier og får selv den simpleste væg til at skifte karakter med dagens timer. Det danser hen over spisebordet, samler sig i vindueskarmen og tegner lange skygger på gulvet. Lys gør tiden synlig. 

Her er 365 etagemeter bolig, hvor de 136 m2 ligger i underetagen med lys fra himlen ned gennem trappeløbet fra 1. sal. Masser af plads, højt til loftet overalt, for bygherre er høj. Lækkert køkken, lækre badeværelser, kun lækre materialer som atypiske, håndstrøgne mursten, skifer og ædeltræ, som med årtierne får den smukkeste ædelrust. Energioptimering med jordvarme og varmepumpe. Ikke meget vedligeholdelse har de næste mange år. 

Institutioner, skole, gymnasier, de smukke tennisbaner, fodbold, optimistjollen i havnen. Badeanstalten, vinterbadebroen, skoven, caféen og dellien Capito. Halgodt, hotellet og kroen med fadøl. Det bliver ikke meget bedre. Og tænk, det hele ligger lige om hjørnet. Det er kultur, der vil sine bysbørn noget uden at være anmassende, ingen snærende korsetter. Grunden er på 901 m2 med en have badet i lys, nem at holde. Huset ligger højt i Skovshoved med kig til vandet.

Det var såmænd bare det.