Efterår i sommerhuset

Efterår i sommerhuset

Der er noget særligt ved efteråret i sommerhuset.

Måske er det stilheden, der pludselig fylder mere, når sommerens gæster er taget hjem. Måske er det lyden af vinden i træerne eller regnen, der trommer mod ruden. Eller måske er det bare følelsen af at have god tid.

Det er fredag, og bilen triller ind på gruset i indkørslen. Sommerhuset står lidt køligt og venter. Man åbner døren, stiller taskerne i gangen og tænder for varmen. Så kommer duften af kaffe fra køkkenet, men mørket langsomt lægger sig udenfor. Efteråret er en invitation til andre rutiner end sommeren. Man går måske en tur ned til vandet i regnjakke og gummistøvler. Stranden er tom, vinden rusker med salt og fugt i håret. På vejen tilbage samler man et par grene, nogle fine sten eller måske bare en håndfuld gyldne blade, der kan pynte på spisebordet.

At tale om ingenting

Tilbage i sommerhuset spreder varmen sig fra brændeovnen. Jakkerne hænger til tørre, og kinderne er røde efter turen. På køkkenbordet står der suppe, friskbagt brød og noget godt i glassene. Ingen har travlt med at komme videre. Det er netop det, efteråret kan i sommerhuset. Det skruer ned for tempoet. Om aftenen bliver der tændt stearinlys i vindueskarmene. Et spil kommer frem på bordet, en bog bliver åbnet, og måske ender man med at sidde lidt længere end planlagt og tale om alt og ingenting.

Ikke at nå noget, men at være der

Udenfor bliver det mørkt. Træerne bevæger sig i vinden, og regnen fortsætter.

Men indenfor er der varmt. Næste morgen står man op til en verden i efterårets farver. Man drikker kaffe, trækker gardinerne fra og ser ud på haven, der er dækket af blade. Dagen er ikke planlagt. Og det er måske det bedste ved den. For efteråret i sommerhuset handler ikke om at nå noget. Det handler om at være der.