Kålundsvej 14, 3520 Farum
Ja, selv skuret har man lyst til at kramme og knuselske...
Specifikationer
Villa
- Pris:9.350.000 DKK
- Ejerudgift: 4.992 DKK
- Boligareal:148 m2
- Grundareal:366 m2
- Værelser:5
- Garage:14 m2
- Byggeår:1856
- Energimærke:C
Ja, selv skuret har man lyst til at kramme og knuselske...
Atriumgårde hænger ikke på de samme træer, som de gjorde tidligere. Altså i tiden med de gamle romere. Her var atriumgårde det centrale rum i det antikke romerske hus. Arkitektonisk er pointen, at huset vender sig ind imod gårdrummet i stedet for udelukkende mod omgivelserne. Det giver privatliv, læ, intimitet og en særlig forbindelse mellem inde og ude.
Solen skinner hele dagen
Med sådan en atriumgård siger huset goddag og hjertelig go’daw do på Kålundsvej 14. ´Uforskammet hyggeligt med udsigt til kirke og stråtækte huse’ kan man ikke lade være med at tænke. Og søreme om ikke det fortsætter indenfor. Alt er renoveret til et moderne hus anno 2026, , hus, have, alt. Ja, selv skuret har man lyst til at kramme og knuselske. Med 148 m² er det oplagt til familien med børn. Grunden er på overkommelige 366 m² med en atriumgård, der fylder det meste. Her skinner Solen hele dagen på terrasser og bare maver.
Rekreative søer
Et privilegium er det at bo med både Farum Sø og Furesø lige om hjørnet. Især for vovsehjerter i snor. Begge søer er nemlig rekreative søer med den smukkeste natur og løberuter for alle med blod og puls i årene. Vi er i Farum, byen, som med koncerter, forestillinger og udstillinger, kulturhus, kirke, bytorv og arena er et stort, sammentømret fællesskab for børnefamilier og unge voksne. Vi er i hjertet af Farum Landsby med indkøb og S-tog på den ene side og naturen på den anden. Jah, byen er ikke en ny satellitby, den er små 900 år gammel med en kirke fra 1100-tallet. Kålundsvej 14 er heller ikke nogen yngling. Huset er fra 1856 og har selvfølgelig oplevet tidernes kirkeklokker fra bryllupper til begravelser.
15 minutter fra København
Det er en by med 15 institutioner, 5 skoler, gymnasium og sport ad libitum. Her bor 30.000 menneskesjæle, store og små, unge og ældre, gamle og nye. Og det er aldeles med vilje. Det er en by med fokus på børn og ældres trivsel. Med stisystemer, uddannelse og sportsaktiviteter er Farum derfor en af de mest børne- og ældrevenlige kommuner på Sjælland. Bare 15 minutter fra København.
Kontaktperson
Anette Gottlieb
Filialchef
Ejendomsmægler MDE
anette@eltoftnielsen.dk
50 17 00 20