Hambros Alle 20, 2900 Hellerup
Ikke parklignende. Det er et gods i sin egen park...
Specifikationer
Villa
- Pris:136.000.000 DKK
- Ejerudgift: 41.649 DKK
- Boligareal:389 m2
- Grundareal:2.175 m2
- Kælder:34 m2
- Værelser:9
- Carport:30 m2
- Byggeår:1923
- Energimærke:C
Ikke parklignende. Det er et gods i sin egen park...
Der er absolut ingen grund til at være hverken forsigtig, selvudslettende ydmyg eller overdrive når man taler om Hambros Allé i Hellerup. Jantevejsloven er ikke en lov her. Bred og træbeplantet er den, som en allé nu en gang skal være. Træerne står smukt og bliver passet af kommunen, som man siger. En stolt sundvej, ja, den smukkeste af alle sundvejene i Hellerup. Ikke helt tilfældigt ligger Danmarks dyreste villaer derfor på hver sin side af vejen. Store og markante, hvor nogle af datidens og samtidens kendte personer siden begyndelsen af 1900-tallet har gjort vejen så berømt, at den har været på forsiden af landets aviser.
Ejendommen Hambros Allé 20 ligger midt på alléen bare 100 meter fra vandet i Øresund på den største matrikel på vejen. Med 2.175 m2 har den en verdensklasse beliggenhed. Haven er ikke parklignende. Den er en park. Ejendommen er ikke en villa. Den er et gods midt i Hellerup bygget i 1923. Alt, alt, alt er renoveret med sådan en finesse for detaljer i håndværket, at det ikke giver mening at opliste det her. Her er intelligent klimastyring med individuel rumopvarmning. Originale trukket vinduer, farvepaletten overalt er inspireret af Hammerhøjs malerier. Gulvvarme overalt. 6 x 10 meter opvarmet pool. Diskret elegance. Bare for at nævne lidt. Den markante terrasse er et loungeområde med plads til store fester, retreat og selvforkælelse.
Ikke mange byer et vindpust fra København fører til kulturelle herlighedsværdier som egen badeanstalt, sandstrand, lystbådehavn, skov, park og strandvej med caféer, restauranter og lækre butikker. Men Hellerup gør. Fra Hambros Allé er der gå- og cykelafstand til det hele.
Kontaktperson

Ivan Eltoft Nielsen
Ansvarlig indehaver
Ejendomsmægler & valuar MDE
ivan@eltoftnielsen.dk
70 70 20 05