Marmorkirken holder vagt, hvor glitrende byliv bliver til ro...

Marmorkirken holder vagt, hvor glitrende byliv bliver til ro...

På Store Kongensgade findes et overraskende københavnsk øjeblik: Først er man omgivet af gadens lebendige puls med menneskemylder, butikker, caféer og cykler i bevægelse. Så nås porten. Og pludselig blev der skruet helt ned for volumenknappen. Ro? Ja, inde i den grønne gård venter en privat hoveddør til eget byhus uden bopælspligt … midt i Indre By, med stilheden som nærmeste nabo.

Tre etager, og parkering i Indre by

Boligen fordeler 129 m² plus 70 m² underetage (i alt 199 m2) over tre moderne og åbne plan med rum til både samvær og tilbagetrækning. Underetagen fungerer som en selvstændig afdeling med opholdsstue med køkken, soveværelse og badeværelse, til store børn, gæster eller uforstyrret arbejdsliv.

Luftigheden og roen skaber inde et frirum. Få skridt udenfor venter Københavns tillokkende tilbud. Metroen er lige over gaden, og i alle retninger folder oplevelserne sig ud: Amalienborg, Kastellet, Langelinie, gallerier, restauranter, caféer, teatre, Operaen og butikkerne. Verdenskendte Hart Bakery bager til sultne connaisseurs lige ved porten og sender uimodståelig duft i næseborene, når man træder ud på den glitrende gade.

Under Borgergade og Store Kongensgade ligger en parkeringskælder, hvor man kan købe egen plads. Når bilen mirakuløst er på plads i indre København, kan man gå direkte op i gårdrummet til hoveddøren; en velsignet hverdagsluksus.

En kuppel i øjenhøjde med historien

Den hedder faktisk Frederiks Kirke, men alle blev forblændet af drømmen og materialet, så navnet Marmorkirken ligger urokkeligt fast. Den mægtige kuppel er blevet kvarterets kompas og et motiv, turister standser for, mens hverdagen glider videre omkring dem. Kirkens forunderlige historie og ånd fascinerede fremtrædende personligheder som Thorvaldsen, C.F. Tietgen, Rued Langgaard og Søren Kierkegaard. At bo her er ikke blot en central adresse, det er at træde ud i København og røre både historien og nutiden – og vende hjem til porten, hvor byen igen dæmper stemmen.