Kløvermarksvej 14, 4300 Holbæk
Fjordudsigt? Så skal vi en tur op på loftet …
Fjordudsigt? Så skal vi en tur op på loftet …
Arkitekter, kulturinteresserede, historieskrivere og visse nørder kender selvfølgelig til byggestilperioden Bedre Byggeskik. Ja, de ved, at Bedre Byggeskik blev født her i kvarteret med Jagtvej, Nørreled, Kløvermarksvej og Bakkekammen i begyndelsen af 1900-tallet. Og det er jo nok ikke helt tilfældigt, at det var lige her stilperioden blev født, for her er man 3 minutter fra fjorden med byen down town lige om hjørnet. I dag gælder det også institutioner, skoler, indkøb og sport. Stilperiodens mange villaer står her endnu som vidnesbyrd om den tid, da håndværket kom tilbage i arkitekturen. Kvarteret er et historisk kvarter i Holbæk.
Huset på Kløvermarksvej 14 er fra 1925, og er med sine 175 etagemeter, hvor de 62 m2 ligger i underetagen plus udnyttet loftrum, et ideelt hus til den mindre familie. Det hele kan nemt løftes til et højere niveau. Det er et charmerende hjørnehus med masser af lys uden trafik fra Møllebakken, som er lille og blind. Grunden er på overkommelige 276 m2, ikke meget havearbejde her. Selv tak. Men her er alligevel plads nok til en stor studenterfest. Kvarteret ligger højt i terrænet, og hvis man vil se vandet i fjorden, ja, så skal man såmænd bare en tur op på loftet og kigge ud af de store vinduer.
En by uden historie er som en park uden bænke. Og historie, det har Holbæk. At Bedre Byggeskik begyndte i Holbæk for næsten 110 år siden, det er til at forstå, for kulturlivet i Holbæk er prioriteret højt. Kulturbiografen Frysehuset åbnede for nogle år siden i et tidligere frysehus på det gamle havneområde. Mange af havnens tidligere virksomheder er lukket, og den gamle industrihavn er i dag væresteder, hvor holbækkerne kan samles om fælles aktiviteter. Fra Kløvermarksvej er der kort vej på gåben til det hele.
Kontaktperson

Lasse Grønbæk Mathiassen
Filialchef
Ejendomsmægler & diplomvaluar MDE
lasse@eltoftnielsen.dk
30 87 14 93