Lillevangsvej 210, Båstrup, 3480 Fredensborg
I Fredensborg har børnene ikke ansat deres forældre …
20. sep, 2026 14:45 - 15:05
Specifikationer
Villa
- Pris:6.800.000 DKK
- Ejerudgift: 4.660 DKK
- Boligareal:170 m2
- Grundareal:891 m2
- Værelser:6
- Garage:50 m2
- Byggeår:2005
- Energimærke:B
I Fredensborg har børnene ikke ansat deres forældre …
Som by er Fredensborg vokset op omkring Fredensborg Slot. Slottet er fra 1700-tallet, og det er ubetinget det smukkeste barokslot, vi har herhjemme. Efter Amalienborg Slot er Fredensborg Slot det slot, Dronning Margrethe bor mest på. Slotshaven er Danmarks største, historiske haveanlæg og åben for alle. Og så ligger det hele lige ned til Esrum Sø.
Lillevangsvej ligger små 1,5 kilometer fra byen og slottet. Stor vil den ikke være, vejen, det siger den selv. Men så lille er den nu heller ikke, den er bare delt op i mange, små veje der snor sig hver sin vej. Ned ad Lillevangsvej, rundt om knækket, og dér ligger nummer 210 for enden.
Ikke meget trafik her. Huset er bygget i 2005 og er på 170 m2. Ikke meget vedligeholdelse her de næste mange år. Det er et atypisk typehus på en 891 m2 grund, et hus med store vinduer og loft til kip, ja, selv i køkkenet. Det ligger højt i terrænet med udsigt over kvarterets tage, masser af lys, masser af grønne træer og blå himmel. Med 4 soveværelser er det et ideelt hus til familien med børn.
Flere og flere flytter til Fredensborg, især børnefamilier. Ikke svært at forstå. Her er stisystemer til tennis, fodbold, byen, slottet, indkøb, skoler, skov og sø. Her har børnene ikke ansat deres forældre som chauffører. Forældre er fritstillet, børnene klarer sig selv. Der er løbestier i Knurrenborg Vang. Turen rundt om søen er 28 kilometer, godt for motionister på løbe- og cykelben. Esrum Sø er den vandrigeste sø i Danmark. Og til forskel fra så mange andre danske søer, er Esrum Sø en sø med rent vand. Søen er derfor en badesø, en sejlladssø og fiskesø. Dykning er endda også tilladt. Det er både med motor til gengæld ikke. Tak for det. Fredensborg er en hyggelig by, hvor kulturen med slottet, slotsparken og kongehuset naturligvis er med til at bestemme atmosfæren og hverdagen i byen.
Kontaktperson

Lasse Madsen
Salgschef
madsen@eltoftnielsen.dk
81 77 91 77