Engelsborgvej 12, 2. th, 2800 Kongens Lyngby
Et langt, venligt smil ned gennem byen…
Specifikationer
Ejerlejlighed
- Pris:3.895.000 DKK
- Ejerudgift: 3.989 DKK
- Boligareal:66 m2
- Værelser:2
- Byggeår:1952
- Energimærke:C
Et langt, venligt smil ned gennem byen…
Lyngby Hovedgade er ikke bare endnu en gade i Lyngbys bymidte. Næh, den er såmænd et langt, venligt smil ned gennem byen. Temmelig langt er smilet med stormagasin, lækre forretninger, specialbutikker, caféer og gode spisesteder. Gaden er det store, bankende hjerte i Kgs. Lyngby, en af de ældste og mest stemningsfulde handelsgader nord for København, her flyder historie, handel og hverdagsliv sammen.
Lejligheden oppe på 2. sal på Engelsborgvej 12 ligger lige om hjørnet til al halløjsaet på Lyngby Hovedgade. Det samme gør S-toget, den nye letbane, Lyngby Sø og Mølleåen, som går under hovedgaden for efter 30 kilometer at ende i Øresund. Nemlig, Lyngby er både by, natur og maritim med robåde, sejlbåde, kanoer og kajakker i vandet. Ejendommen er en klassisk 1950er ejendom på 66 m2 med skøn syd- og vestvendt altan. Sol hele dagen. Lejligheden er ideel til den persona, der bor alene, men den er også parat til kæresteri, som dele eller forældrekøb. Her er masser af lys og privat parkering.
Hvorfor Lyngby og ikke Kongens Lyngby? Fordi jorden i Lyngby indtil reformationen i 1536 var krongods, som i nutidigt sprog betyder, at kongen ejede jorden. Officielt og i postnummeret 2800 er byen Kongens Lyngby, men det er der ingen af de 56.000 indbyggere i Lyngby, der siger. Kommunen er kendt for sine mange fritidsaktiviteter til både børn og voksne. Byen er fra vikingetiden. Den ældste del af byen er Bondebyen, og den ældste bygning er Lyngby Kirke fra 1150
Kontaktperson
Anette Gottlieb
Filialchef
Ejendomsmægler MDE
anette@eltoftnielsen.dk
50 17 00 20