Nørregade 35, 5, 1165 København K
Expats får det nemt her…
Expats får det nemt her…
Uden bopælspligt. Her i Nørregade kan der på gaden dufte af bolsjer. Eller mere præcist hjemmelavede, blandede bolsjer, som Sømods Bolcher er så berømte for. Vi er i Indre By i en lejlighed på 104 m2 med prinsessesuite, som den fine hems også kaldes. Ejendommen er fra 1900 fra den historicistiske tid, hvor man hentede inspiration fra tidligere stilarter som renæssance, barok og gotik. I lejligheden oppe under taget lever man sit eget, stille liv væk fra gaden, men tæt på lyset og den blå himmel. Kun himlens fugle og himlens engle kan kigge ind.
Lækker lejlighed med dybe kviste, hvor alt i Indre By er en flanerende gåtur. Det gælder græsset og caféerne i Kongens Have, stien rundt om søen i Ørstedsparken, busserne, faunaen i Botanisk Have, toget og Metro på Nørreport Station, ja, og selvfølgelig Torvehallerne og de hyggelige caféer i Latinerkvarteret. For det er her, lejligheden ligger, i Latinerkvarteret, hvor de studerende gik rundt i de små stræder og mumlede latin med hinanden. Og her er så en bonus af de helt store: Der er en privat gård og balkon med sol, luft og udsigt.
Der er mulighed for parkering under Israels Plads med beboerlicens. Expats får det nemt her. Udefra er København næsten synonym med cykler. Byen opfattes som sikker, grøn og meget let at bevæge sig rundt i uden bil. Blandt expats vurderer 98 %, at det er nemt og sikkert at gå eller cykle.
København har de sidste 20 år udviklet sig til en metropol, som alle andre metropoler taler om. Mange tak til restauranterne, gastronomien, til Metro, de smukke pladser, vandet og havnene, som tidligere vendte ryggen til byen, tak til de grønne åndehuller, til renoveringen af de smukke bygninger, tak til kulturen. København vil sig selv og sine gæster noget.
Alt er lige til at flytte ind i. Det var såmænd bare det.
Kontaktperson

Phillip Siesbye
Salg & Vurdering
siesbye@eltoftnielsen.dk
20 20 77 88