Sdr. Jagtvej 6B, 2970 Hørsholm
Glem alt om årstal og levet tid …
Specifikationer
Villa
- Pris:16.000.000 DKK
- Ejerudgift: 8.933 DKK
- Boligareal:226 m2
- Grundareal:4.002 m2
- Værelser:7
- Carport:56 m2
- Bygget/ombygget:1958/1986
- Energimærke:C
Glem alt om årstal og levet tid …
Søndre Jagtvej begynder ved Hørsholm Kirke og ender i Rungsted Hegn. Altså en smuk, blind vej uden tung trafik. Med det vejnavn er vejen det tidligere Hirschholm Slot jagtvej til dyrene i hegnet. Ikke langt fra kirken står et hus så charmerende og diskret uden trafik ved kavalerhusene til det tidligere slot som blind stikvej til den blinde Søndre Jagtvej.
Det er et arkitekttegnet hus bygget i 1958, ombygget og renoveret i begyndelsen af 2010’erne til det fine hus, det er i dag. Ja, glemmer man alt om årstal og levet tid, kunne det være bygget i dag. For i 1950’erne begyndte danske arkitekter i stigende grad at arbejde med den mere uformelle, naturorienterede bolig. Træ, store glaspartier, lave bygningskroppe og tæt kontakt mellem hus og have blev en del af en international modernistisk strømning, som stadig holder. De er her endnu, detaljerne i huset på Søndre Jagtvej 6B, og sikken glæde for det menneskelige øje de er.
Med en grund på 4.002 m2 taler man ikke om hvordan huset udfylder grunden, slet ikke, men snarere om hvordan det ligger i det kuperede landskab med sø i baghaven. Haven er ikke bare et område rundt om huset. Hus og landskab er tænkt som ét projekt. Den store grund er derfor en væsentlig del af husets arkitektoniske kvalitet. Med 226 m2 bolig er der plads nok til at glæde sig over det projekt.
Som foreviget i litteraturen og på film er Hørsholm historien om en kongelige affære mellem Caroline Mathilde og Struensee på Hirscholm Slot. Sikken et svigt, men kærlighed, det var det. Det blev kaldt skammens slot og demoleret i 1810 for at give plads til Hørsholm Kirke. Den står der endnu, kirken, på den absolut smukkeste beliggenhed på egen ø i Hørsholm. En dansk folkekirke med slotspark i eget paradis.
Hørsholm er i dag en populær by med gode skoler, indkøbscenter, et berømt supermarked og det maritime miljø med gode caféer og restauranter i Rungsted Havn. For børnefamilien er skoler og institutioner kun en kort cykeltur. Skolerne i Hørsholm er kåret som Danmarks bedste. Fra Hørsholm tager turen til København 20 minutter i bil, det samme i tog fra Rungsted Station.
Kontaktperson

Jens Højmann
Partner & filialchef
Ejendomsmægler & valuar MDE
jens@eltoftnielsen.dk
21 62 48 18