Skovvænget 9, 2970 Hørsholm
Det er nemt at tælle til 80 …
Specifikationer
Villa
- Pris:11.895.000 DKK
- Ejerudgift: 9.233 DKK
- Boligareal:149 m2
- Grundareal:1.418 m2
- Kælder:76 m2
- Værelser:6
- Bygget/ombygget:1933/2007
- Energimærke:D
Det er nemt at tælle til 80 …
For bare 300 år siden var Hirschholm én af de yngste byer i Nordsjælland. Ikke stor, bare en lillebitte by med under 80 indbyggere, nemt at tælle til, som alle havde en relation til Hirschholm Slot. Hirschholm blev til Hørsholm, og på den smukkeste halvø nord for Alperne blev slottet erstattet af en kirke i 1820erne. I dag er Hørsholm attraktiv som aldrig før, ikke mindst for børnefamilier. Skolerne er kåret som Danmarks bedste. Ikke bare på trivsel, men også på faglighed. Hørsholm er en by med lækre forretninger og ét af de mest populære supermarkeder i Nordsjælland. Og så er her ikke langt til det maritime miljø i Rungsted Havn med caféer og gode restauranter.
Huset på Skovvænget 9 ligger få hundrede meter øst for Hørsholm Kirke. Derinde, hvor der er helt stille. Det er et hus bygget af smukke mursten i 1933 og står på en 1.418 m2 stor grund med biordet DERFOR på facaden. Men hør lige: læs det spejlvendt, og der står ROFRED. Det var nemlig en ordmager, ejeren af byens boghandel, som byggede huset, da hun gik på pension. I dag står det som en moderne bolig anno 2026 fuldmuret med smukke, originale gulve, lækkert Kvänum Køkken, masser af lys i solstuen, lækre badeværelser, masser af plads til børn. 149 m2 bolig med en fin kælder på 76 m2. Ingen smalle steder, lige til at flytte ind i.
Det er ikke helt tilfældigt, at Arboretet blev etableret i Hørsholm i 1930erne. Naturen er stor og rig i Hørsholm. Arboretet bruges stadig i forbindelse med undervisning i botanik- og planteanvendelse på Københavns Universitet. Samlingen er med sine 2000 arter den største samling af træer og buske i Danmark. Ligger lige om hjørnet fra huset på Skovvænget 9.
Kontaktperson

Jens Højmann
Partner & filialchef
Ejendomsmægler & valuar MDE
jens@eltoftnielsen.dk
21 62 48 18