Piniehøj 5, 2960 Rungsted Kyst
Tennisbane og privat strand. Ih altså...
2. aug, 2026 15:15 - 15:45
Specifikationer
Villa
- Pris:17.200.000 DKK
- Ejerudgift: 9.461 DKK
- Boligareal:194 m2
- Grundareal:1.044 m2
- Kælder:54 m2
- Værelser:4
- Carport:48 m2
- Bygget/ombygget:1961/1987
- Energimærke:C
Tennisbane og privat strand. Ih altså...
Ja, det er de internationalt kendte arkitekter Jørgen Bo og Vilhelm Wohlert, der har tegnet huset på Pinjehøj 5 i Rungsted. De tegnede også kunstmuseet Louisiana i Humlebæk, og den reference er så tydelig som amen i kirken. Arkitekturen træder i baggrunden og skaber samtidig stærke, rumlige oplevelser. De lange, hvide mure, de horisontale taglinjer, de store glaspartier og den tætte sammenhæng mellem hus og have er alle kendetegn, som går igen fra Louisiana. Også her er lyset, udsigten og bevægelsen gennem boligen tænkt som en del af arkitekturen, hvor hver detalje understøtter oplevelsen af ro, enkelhed og nærvær. Pinjehøj-bebyggelsen er fra 1961-62 med seks individuelle villaer, hvor Piniehøj 5 er den største, og regnes i dag for et af Bo og Wohlerts fineste boligprojekter.
Syd- og vestvendt terrasse
Pinjehøj 5 er et étplanshus på 194 m2 med en tør kælder på 54 m2. Masser af værelser, masser af plads. At bo på Piniehøj er at være med i et fællesskab af herligheder, man kun kan blive grøn af misundelse af. Stor, fælles park med grønne og røde æbler. Smukt tennisanlæg, som kan bruges hele året. Mange tak. Fælles, privat strand med nyere, privat badebro. Og ja, pinietræerne, de smukke pinietræer i pinjehøjskvarteret, eksotiske og elegante er de. Grunden er på 1.044 m2 med en have, der er nem at holde. Terrassen er syd- og vestvendt, altså sol hele dagen. Fra haven er der direkte udgang til parken.
Store både, dem er der plads til
Alt er godt i Rungsted. Skolerne og gymnasierne er gode, det samme gælder sportsfaciliteter som skøjte- og svømmehal og tennis. Lystbådehavnen Rungsted Havn har ambitioner og gjort det så godt for sig selv, at den i dag dominerer oplevelsen af, hvor Rungsted ligger. Her er molepromenade med lækre butikker, fiskemand, caféer og 11 restauranter. På de yderste moler har havnen plads til de helt store både.
Kontaktperson

Jens Højmann
Partner & filialchef
Ejendomsmægler & valuar MDE
jens@eltoftnielsen.dk
21 62 48 18