Grøndalsvej 49, 2000 Frederiksberg
Lidt royale har vi da lov til at være
Specifikationer
Villa
- Pris:29.000.000 DKK
- Ejerudgift: 20.278 DKK
- Boligareal:219 m2
- Grundareal:655 m2
- Kælder:124 m2
- Værelser:6
- Garage:24 m2
- Byggeår:2016
- Energimærke:A2010
Lidt royale har vi da lov til at være
Den 5. juni 1849 … ja, Frederiksbergs smukke 5. Juni Plads ligger for enden af vejen … da blev kongens enevældige magt begrænset i et konstitutionelt monarki, som vi siden har brystet os af, fordi et af verdens ældste kongehuse stadig eksisterer smukt side om side med vores demokrati, der blev født den dag.
Dette forbilledlige forhold udmønter sig i, at man finder royale brosten, de nærmest uopdrivelige af bornholmsk granit, fra selveste Amalienborg i haven her. Det lykkedes at overtage dem, da kongeparret omdannede til græsplæne, så små prinser og prinsesser ikke skulle skrabe knæene, når de stavrede rundt. Nu ligger de i en af Frederiksbergs smukkeste private haver på 655 m2, så man kan trippe haven rundt på et historisk royalt underlag.
Sommer i marts i haven
Huset på 343 etagemeter er placeret på den rigtige del af vejen, og perfekt på selve grunden. Der er så lyst i haven med det hyggelige æbletræ, den er velindrettet i både udseende og atmosfære og kræver næsten intet arbejde. På store solgyldne terrasser kan man spise og arbejde, og en firkantet plæne er lige brugbar til legende børn og teenagere med ølbong. Hegn, hække og buske giver så meget læ, at man gladeligt sidder ude i shorts i marts, og først på den anden side af huset opdager, at det er vinter!
Forkælet med offentlig transport i smørhullet
Lyset fra haven strømmer ind i den enorme stue, ja, en hel etage er sat af til det fælles liv, og der er altid pænt og rent, fordi man snedigt går ind gennem kælderen. Privatlivet leves fredeligt på den øverste af de tre etager. Her i smørhullet nås svømmehallen på 200 m, fitness på 300 m, og forkælelsen er total med offentlig transport: Grøndals Station 400 m væk, Lindevang 800 m, busserne kører hele natten, man kan cykle hjem fra København.
Kontaktperson

Nicolai Glad
Filialchef
Ejendomsmægler & Valuar MDE
glad@eltoftnielsen.dk
20 45 16 79