Vejlesøvej 34B, 2840 Holte
Udsigt til indsigt …
Specifikationer
Villa
- Pris:35.695.000 DKK
- Ejerudgift: 17.665 DKK
- Boligareal:230 m2
- Grundareal:4.048 m2
- Kælder:26 m2
- Værelser:7
- Garage:24 m2
- Bygget/ombygget:1955/1960
- Energimærke:D
Udsigt til indsigt …
”Vil du være lykkelig i en time, så tag en lur. Vil du være lykkelig en dag, så tag på fisketur. Vil du være lykkelig et år, så gift dig. Vil du være lykkelig for evigt, så anlæg en have”
Ja, en have, mere skal der ikke til for at blive lykkelig resten af livet. Citatet tilskrives japansk visdom, men den gælder nu også på matriklen på Vejlesøvej 34B. Her har nuværende ejer været lykkelig de sidste 40 år, altså alle de år det har taget at anlægge haven, som ender i den private havn med bred frontage til Vejlesø. Og som en sjælden detalje er her en romantisk bro til en lille ø, som deles med naboejendommen. Mageløs er haven, et levende, formklippet landskab, hvor årstidernes skiften, søens stille vand og gamle træers karakter skaber et sted af usædvanlig skønhed. Udsigt bliver til indsigt, til en dybere forståelse og erkendelse af verden omkring os.
Huset er bygget i 1955, tilbygget senere og renoveret til det nysgerrige udsigtshus til søen, det er i dag. Masser af lys og fred og ro, og med 256 etagemeter bolig masser af plads. Udsynet til himlen og solnedgangen over sø og træer, gouteres fra hjemmets arne, det åbne køkkenalrum med smukt Garde Hvalsø køkken. Grunden er på 4.048 m2 med en have, hvor de nye ejere blot skal vælge, hvor længe de vil være lykkelige: en time, en dag, et år eller evigt. Fra bådebroen i den private havn sejler i til Vaserne, Lille Kalv, til sandstranden og restauranten i Frederiksdal Fribad. Eller tag kajakken gennem kanalen til Furesø, bølgerne er høflige og uden dramatik. Holte Havn ligger lige om hjørnet med bådebro, café, spisested, isbod, bådudlejning, bådfart og anløbsplads for mindre sejlskibe. Her har den ligget siden 1896.
Stille og roligt kvarter
Dronninggårds Allé ligger parallelt til Vejlesøvej med Furesøen som sø. Vejlesøvej er et stille kvarter med kort cykelvej til dagsinstitutioner og Holte Skole, en af landets bedste skoler. Naturelskerne får Næsseskoven, Geelskov, Kollemosen og Malmmosen i baghaven
Kontaktperson

Karina Svarrer
Filialchef
Ejendomsmægler MDE
karina@eltoftnielsen.dk
51 16 99 66