Lindevej 8C, Hareskov, 3500 Værløse
Her er nok at prale af, som jo er det, man gør på de sociale medier...
12. jul, 2026 13:55 - 14:25
Her er nok at prale af, som jo er det, man gør på de sociale medier...
Skovshoved i Charlottenlund gør det, Sletten i Humlebæk gør det og Hareskovby i Hareskoven gør det. Ja, de lever så stille en tilværelse, at de end ikke har deres eget postnummer. De tager ikke selfiebilleder og lægger dem på Instagram med emojishjerter og tommel-op-tegn. Og de gør det med vilje, de små byer, for den, der lever stille og tilbagetrukket, lever bedst med sig selv. Omringet af den smukkeste skov- og sønatur, med smukke ejendomme og en særegen, afslappet landsbystemning har Hareskovby ellers nok at prale af, som jo er det, man gør på de sociale medier. Det bliver ikke meget bedre, for Hareskovby kan ikke vokse, den kan ikke brede sig, den er dømt til at være en lille landsby uden eget postnummer.
Kun skovens fugle kan kigge ind
Enderækkehuset på Lindevej 8C er som at tage varm slåbrok på. Bygget i 1955 er det et hus med erfaring i Hareskovby. Her er fred og ro, her føler man sig hjemme, her er plads, her er rummelighed på de 153 etagemeter, hvor de 54 m2 ligger i underetagen. Ja, og med egen garage, dem er der kun et par stykker af. Det er et hyggeligt og velholdt rækkehus, som nemt kan løftes til et højere niveau. Grunden er på 213 m2 med en have, som kun skovens fugle kan kigge ind i, når de flyver forbi. Vejen er lukket, ikke meget trafik i et kvarter, hvor fællesskabet er stort.
Et hul i hækken
12 minutter til Rådhuspladsen, 2 minutter til skoven, hvor hundene har deres eget paradis. Naturen fylder meget i Hareskovby, som har lidt over 3.700 indbyggere og ligger i Furesø Kommune. Furesøen ligger tæt på, det samme gør Lyngby, Værløse, Farum og Bagsværd. Bare lidt under en halv time tager det toget at køre til København. Familien med børn får det godt her. Hareskov Skole ligger gennem et hul i hækken lige om hjørnet, den er kendt som en af de bedste skoler målt på trivsel og faglighed i Danmark. Her er der bare styr på børnene.
Kontaktperson
Frank K. Hansen
Salgschef
frank@eltoftnielsen.dk
22 26 49 49