Pigeongrenen 23, 5462 Morud
Pigeon, når der er due på tallerkenen …
Specifikationer
Villa
- Pris:3.995.000 DKK
- Ejerudgift: 3.141 DKK
- Boligareal:185 m2
- Grundareal:1.020 m2
- Kælder:67 m2
- Værelser:6
- Carport:48 m2
- Byggeår:2009
- Energimærke:B
Pigeon, når der er due på tallerkenen …
Ja, en pigeon er et æble, og Pigeongrenen giver jo mening i et kvarter, som er en udstykning i en tidligere æbleplantage. Men nu tager vi altså nogle internationale briller på, for ’Pigeon’ er det, de siger i Frankrig, når der er due på tallerkenen.
Som en due, der forputter sig på en gren med røde æbler, ligger det skønneste hus på Pigeongrenen i et landskab formet af en istid, der smeltede forbi. Terrænet er kuperet, og det forstår enhver due at udnytte til egen fordel. Vi er i Morud, en mindre by på det nordlige Fyn bare 15 kilometer vest for Odense. Morud og provinsen omkring er kendt for sin naturskønne placering mellem skove, bakker, søer og de 18 huller i Langesø Golfklub.
Midt i al den herlighed ligger det fine hus på Pigeongrenen 23 i Morud. Det er så nyt som fra 2009, men arkitekturen er klassisk nordisk, altså mindre dansk og mere Sverige, hvor træhusene klart dominerer. Træhuse har et bedre indeklima, de har god isolering, et lavere klimatryk, de er sjælfulde, og så holder de lige så længe som et murstenshus. Huset er på 252 etagemeter, hvor de 67 m2 ligger i underetagen.
Det har en spændende planløsning med tårn fra underetagen hele vejen op. Det er et charmerende hus med masser af karakter. Lyset vandrer stille gennem rummene, og de forskellige niveauer og kig er altid noget, øjet har lyst til at hvile sig på. Der er trampestier, skov, åbne vidder, kattegatstrande og kameldyr som alpakaer i baghaven. Så har man da set det med. Alpakauld er det fineste og mest eksklusive naturfibre til tøj og tekstiler.
I gårdhaven siger man farvel til resten af verden, kun duerne og andre af skovens fugle kan kigge ind. Børnene får en daglig fest her med en af Danmarks bedste skoler lige om hjørnet og alt i sport via stisystemer og cykelstier. Morud har omkring 2.000 menneskesjæle, et stærkt foreningsliv og er kendt for fællesskab og aktivt, lokalt engagement.
Kontaktperson
Jeppe Kjærgaard Berg
Ejendomsmægler MDE
jeppe@eltoftnielsen.dk
20 91 58 79