Hvad er min bolig værd?
Det er et spørgsmål, rigtig mange boligejere før eller siden stiller sig selv.
Ja, ofte med en blanding af nysgerrighed, forventning og en smule usikkerhed. For hvad er det egentlig, der afgør værdien af netop ens bolig?
Sandheden er, at en boligværdi aldrig er én fast størrelse. Den er et øjebliksbillede, som man siger. Et møde mellem beliggenhed, stand, stemning og det marked, der hele tiden er i bevægelse.
En bolig handler sjældent kun om kvadratmeter og plantegninger. Det handler om følelsen, derfor kan en bolig føles som et slot, selv om det er et parcelhus på 90 m2 i Virum. Lyset, der falder ind gennem vinduerne. Rummenes sammenhæng. Materialernes kvalitet og den måde hjemmet er blevet levet på. Alt det, der ikke kan måles i tal, men som i sidste ende ofte er det, der afgør interessen.