Tuemosen 11, Rågeleje, 3210 Vejby
A-hus med sol på haver og maver hele dagen …
7. jun, 2026 14:00 - 14:30
Specifikationer
Fritidsbolig
- Pris:3.500.000 DKK
- Ejerudgift: 2.234 DKK
- Boligareal:73 m2
- Grundareal:1.512 m2
- Værelser:3
- Bygget/ombygget:1970/1990
A-hus med sol på haver og maver hele dagen …
Rågeleje er rågens bådeleje, byen, som har besluttet sig for ikke at gå glip af noget som helst. Byen ligger så smukt ikke langt fra Smidstrup Strand og midt mellem Tisvilde Strand og Gilleleje Strand. Strandene heroppe er nogle af de bedste på Sjælland. Ikke til debat. Vandet er altid i bevægelse, altid klart, altid rent. Når det blæser, er Rågeleje Strand det bedste sted på Nordkysten for wind- og kitesurferne. Små 700 mennesker har valgt at bo her hele året. Det er vandet og naturen, som forfører med Sirenesang. Med sine høje skrænter på strækningen fra Tisvilde til Rågeleje er naturen udansk, vi lige så godt kunne være i det sydlige England.
Huset på Tuemosen 11 har valgt Rågeleje med postnummeret 3210 Vejby. Ja, Sirenesangen kom forbi og byggede et sommerhus som et A-hus i 1970. Et A-hus er bygget med et tag, der næsten går helt ned til jorden. Det giver et ikoniske udseende, det leder effektivt vand og sne væk, den høje lofthøjde giver plads en stor hems, til et lyst og luftigt sommerhus, og så har de store vinduespartier i gavlene, som trækker naturen ind i boligen. Der er 73 m2 sommerhus, alt er opdateret, alt er lige til at flytte ind i. De store terrasse vender vest, så her er der sol på haver og maver hele dagen.
Stranden er en tur på 5-6 gåminutter. Indkøb er den lokale købmand eller en tur til Tisvilde eller Gilleleje, 3 kilometer hver vej. Begge byer har et lystfuldt sommer- og aktivt vinterliv. Tisvilde har sjove loppemarkeder, biograf og togstation, økologisk slagter, et berømt badehotel og gode restauranter. Gilleleje har bibliotek, biograf, restaurant, specialbutikker, caféer, supermarkeder og arrangementer for både lokale og landliggere.
Har et sommerhus brug for meget andet?
Kontaktperson

Camilla Stolpe
Salgschef
camilla@eltoftnielsen.dk
93 39 43 00