Ole Suhrs Gade 18, 2. tv, 1354 København K
Mens cykellygterne glider forbi som stille stjerneskud...
Specifikationer
Ejerlejlighed
- Pris:14.500.000 DKK
- Ejerudgift: 7.458 DKK
- Boligareal:139 m2
- Værelser:5
- Byggeår:1885
- Energimærke:C
Mens cykellygterne glider forbi som stille stjerneskud...
Det er altså et ret skønt kvarter Ole Suhrs Gade er omringet af. Parallelgaden Rørholmsgade på den ene side er gallerigaden i København. Gammeltoftsgade på den anden er et af de første egentlige brokvarterer for middelklassen. Og så er der Søerne, suk, istidslevnet Søerne, som for københavnerne fra Østerbro til Vesterbro er det samme som spadsereture, fred og ro og naturoplevelser midt i byen. Børn og voksne giver ænder og svaner mad. Og der bliver holdt i hånden og kysset løs på bænkene, mens cykellygterne glider forbi som stille stjerneskud.
Lejligheden i Ole Suhrs Gade ligger så tæt på Sortedams Sø, at man kan hoppe i vandet fra 2. sal. Næsten. Udsigten over søen, den er til gengæld god nok, altså fantastisk. Det er lejligheden også. Den er tiptoprenoveret med alt, hvad der kan renoveres. Selv juletræet har fået sin egen stikkontakt. Lækkert køkken fra Original Interior, lækkert badeværelse, smukt sildebensparket, radiatorskjulere, stuk, rosetter, paneler, tunge fyldningsdøre, højt til loftet, masser af lys, masser af alt på alle 139 m2.
Ejendommen er stilhistorisk fra den sene historicisme med tydelige træk af nyrenæssance, som var meget almindelig i brokvartererne omkring søerne i slutningen af 1800-tallet. Stram symmetri omkring en vertikal akse, muret facade, høje vinduer, dekorative detaljer og markante gesimser. Gaden er en grænsegade mellem Østerbro og Indre By, hvor institutionerne ligger lige om hjørnet, og hvor børnene kan gå til skole.
Alt i byen er tæt på, meget endda lige uden for døren: Østre Anlæg, Statens Museum for Kunst, Fælledparken, Ørstedsparken, Botanisk Have. Indre by med restauranterne, caféerne, gallerierne, de lækre butikker, Det Kongelige Teater og stranden for enden af Sankt Annæ Plads er en kort cykeltur.
Det var såmænd bare det.
Kontaktperson

Lasse Folkmann
Ejendomsmægler MDE
folkmann@eltoftnielsen.dk
29 90 90 22